REGNSKABSMEDARBEJDER MED BRED VIDEN

Der har flair for tal, er social anlagt og selvstændigt arbejdende

Stillingsbeskrivelse:
Regnskabsafdelingen består i dag af 4 personer, som har formået at skabe en helt speciel kultur. Arbejdet kommer naturligvis altid i første række men, der er altid plads til et godt grin. Man hygger sig i hinandens selskab samtidig med, at der bliver arbejdet i gennem.

Alle har hver deres opgaver og ansvarsområder, som varetages meget selvstændigt. Dit ansvar bliver at stå for alt det bogholderimæssige for et distributionsselskab. Du kommer derfor til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver, som spænder lige fra finansbogføring, debitor- og kreditorstyring, afstemning af konti, momsafstemninger og indberetninger til kontering samt håndtering af elektronisk fakturaer m.v.

Du står også for månedsafslutninger og gør materialet klar til økonomidirektøren/revisor ved årsafslutning. Ansvaret for distributionsselskabet forventes dog ikke, at kunne udfylde en hel arbejdsdag. Derfor vil du også komme til at stå for den administrative styring af en del af virksomhedens reklamebudgetter.

Du refererer i det daglige til regnskabschefen.

Når du er kommet godt ind i dit ansvarsområde forventes du, at kunne arbejde meget selvstændigt med dine opgaver.

Da det kan være svært at vurdere, hvor lang tid opgaverne tager, er vi også åbne for kandidater, som ønsker at arbejde på nedsat tid.

Du tilbydes:
En meget selvstændig og spændende stilling i en afdeling, hvor man også prioriterer hinandens selskab.

Løn:
Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring samt mulighed for at blive en del af en aktiv personaleforening m.v.

Egenskaber:
Du er en serviceminded og udadvendt person, der samtidig er meget omhyggelig og ærekær med dit arbejde.

Derudover er du selvstændigt arbejdende, men alligevel en god team player, der arbejder struktureret og systematisk med opgaverne.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spekter af regnskabsmæssige opgaver.

Uddannelser:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det væsentligste, men virksomheden vægter erfaring og kemi højt.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk.

Virksomheden har Visma som økonomisystem, som det vil være en fordel - men ikke et krav, at du har kendskab til. Derudover forventer vi, at du er meget erfaren Excel-bruger.

Virksomhedsbeskrivelse:
Vores kunde er en velkonsolideret importør og distributør i rivende udvikling og stor vækst.

Der er i dag 175 medarbejdere World Wide, hvoraf de 35 er tilknyttet det meget lækre kontordomicil centralt beliggende i København.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners
på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
København (tæt på offentlig transport)

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

REGNSKABSMEDARBEJDER/93520

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.