GOLFMANAGER med interesse for salg og marketing, og som derfor tænker i content

Er du god til SoMe, reach, oplevelser og forretningsudvikling, så læs videre, måske finder du dit drømmejob lige her

Stillingsbeskrivelse:
Ishøj Golf søger en selvmotiverende og dedikeret profil, der kan være med til at gøre Ishøj Golf endnu mere synlig, levende og kommercielt stærk.

Banen er designet af en professionel golfarkitekt, og faciliteterne er stærke. Anlægget rummer både en 18-hullers bane og en 9-hullers Pay & Play-bane. Driving rangen er udstyret med moderne TrackMan-teknologi, og der er tilknyttet en professionel PGA-træner. Derudover findes en alsidig à la carte-restaurant samt selskabslokaler til enhver festlig anledning. Klubben har også en shop, som drives af to engagerede unge mennesker.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med et setup, der allerede er på plads. Klubben fungerer godt, og økonomifunktionen varetages eksternt. Der er styr på administrationsprocesserne. Det giver dig mulighed for at fokusere på at markedsføre og udvikle Ishøj Golf udadtil.

Stillingen handler ikke om blot at passe en golfklub. Du forventes at tage ejerskab for det digitale, det administrative, det kommercielle og den samlede oplevelse omkring klubben. Din opgave bliver at skabe synlighed, aktivitet og forretning.

Du skal arbejde med content og sociale medier på en måde, der gør klubben relevant ikke kun for eksisterende medlemmer, men blandt andet også for dem, der endnu ikke har overvejet at spille golf.

Vi søger en profil, der ikke venter på, at tingene bliver defineret. Du tænker digitalt, forstår hvad der skaber opmærksomhed, og har en naturlig fornemmelse for, hvad der virker.

Du bliver ansvarlig for både salg og markedsføring og kommer til at repræsentere Ishøj Golf i det daglige gennem deltagelse i forskellige arrangementer som f.eks. Golfens Dag, netværksmøder, firmaarrangementer m.v.

En af dine vigtigste opgaver bliver at udvikle den kommercielle side af klubben. Sponsorater, partnerskaber, events og company days er oplagte forretningsområder med stort potentiale, som skal have markant større fokus fremadrettet.

Du bliver et centralt omdrejningspunkt i klubben og refererer direkte til ejeren. Du får frihed til at sætte retningen, og det forventes, at du skaber fremdrift og får ting til at ske. Samtidig skal du være indstillet på en hands-on rolle, hvor du selv står for en stor del af eksekveringen.

Chefen for greenkeeperne samt træner refererer til dig, mens restauranten fungerer som en selvstændig enhed og samtidig er en vigtig samarbejdspartner i hverdagen.

Du tilbydes:
Du får en central rolle med stor frihed til at udvikle og markedsføre et moderne golfanlæg med stærke faciliteter tæt på København.

Stillingen kombinerer salg, SoMe, events og forretningsudvikling med fokus på at skabe synlighed, oplevelser og vækst.

Du bliver en del af et velfungerende setup, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit eget præg på klubbens udvikling.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en udadvendt, proaktiv og salgsorienteret person, der er kommercielt orienteret og har næse for en god forretning. Samtidig er du en dygtig kommunikator i både skrift og tale.

Du er udadvendt og har nemt ved at skabe og fastholde gode relationer til andre.

Vi søger en engageret og struktureret person, der er i stand til at holde mange bolde i luften på en travl hverdag.

Det er ikke en analyseopgave. Det er en eksekveringsopgave, så det forventes, at du er proaktiv og målsøgende.

Erhvervserfaring:
Der kan være mange forskellige indgangsvinkler til stillingen, men du har givetvis erfaring fra en lignende stilling, hvor du har solgt events, netværk eller andet relevant og/eller været markedsføringsansvarlig.

Du har derfor også god erfaring med markedsføring på SoMe.

Uddannelser:
Vi er åbne overfor forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men det er klart en fordel, hvis du har uddannet dig inden for markedsføring og gerne SoMe.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale, og du er en erfaren bruger af IT og de sociale medier.

Virksomhedsbeskrivelse:
Ishøj Golf, som er et privat ejet selskab, er et moderne golfanlæg beliggende i naturskønne omgivelser tæt på København. Klubben råder over både en 18-hullers bane samt en populær 9-hullers Pay & Play-bane designet af golfarkitekt Line Mortensen, som gør golf tilgængeligt for både nye og erfarne spillere.

Anlægget tilbyder desuden moderne træningsfaciliteter med Trackman-range, PGA-træner, restaurant, selskabslokaler og et aktivt miljø med fokus på både golfoplevelser og fællesskab.

Ishøj Golf er faktisk blevet et vigtigt træningssted for det danske golflandshold. Dansk Golf Union har lavet en aftale om fast ugentlig landsholdstræning i Ishøj for spillere øst for Storebælt. Ishøj blev valgt blandt andet på grund af faciliteterne: Stor træningsrange, TrackMan-faciliteter, gode nærspilsområder og en beliggenhed tæt på København.

Virksomheden har i dag 16 tilknyttede medarbejdere.

Profilpartners varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 4343 4060 for en uforpligtende dialog.

Arbejdssted:
Ishøj

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.