KOORDINATOR - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med flair for tal og interesse for ordrebehandling og indkøb

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i denne spændende stilling, hvor du både kommer til at sidde med kundesupport, ordrebehandling samt indkøb & logistik.

Du kommer derfor til at beskæftige dig med mange forskelligartede opgaver, der spænder lige fra indtastning af ordrer, registreringer og opdateringer til mere udadvendte salgsorienterede opgaver, hvor du taler med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.

Du disponerer selv de gængse varer og koordinerer med produktion og lager omkring leveringstidspunkter. Du kontrollerer priser og indkøbsordrer og følger løbende op på nye salgsordrer.

Du forventes at have tal-flair, da du kommer til at arbejde en del med tal.

Da du bliver en del af et mindre team, forventes det, at du er indstillet på at hjælpe til, hvor du kan, også hvis det drejer sig om at give en hjælpende hånd på lageret.

Du tilbydes:
En alsidig stilling med meget forskelligartede opgaver, hvor du vil få en bred kontaktflade både internt i organisationen, nationalt og internationalt til kunder og samarbejdspartnere.

Virksomheden har tradition for, at medarbejderne bliver i mange år og man gør meget ud af, at man på arbejdspladsen har det godt sammen og samarbejder i respekt.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en omhyggelig og dedikeret person, der er ærekær med dit arbejde. Du trives i en administrativ stilling, hvor du også har mulighed for at yde god kundeservice.

Du har interesse og flair for tal, og trives derfor både med de mere analytiske opgaver og med de mere udadvendte kundehenvendte aktiviteter. Kan du læse en teknisk tegning vil det være en fordel.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med mange forskellige opgaver herunder også ordrebehandling, salgssupport og disponering.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT. Har du kendskab til Navision er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
STENSO A/S har 30 års ekspertise som totalleverandør af tætninger og pakninger. Med over 40 producenters tætningsløsninger – suppleret med virksomhedens egenproduktion – fungerer STENSO som totalleverandør af tætninger og pakninger til danske og udenlandske virksomheder.

Med et omfattende produktprogram, der spænder over 10 produktkategorier, i kombination med søsterselskabet Accoflours udviklingsafdeling og produktion, kan STENSO dække ethvert behov.

Sammen med vores søsterselskab Accofluor A/S råder STENSO nemlig over nogle af de mest kyndige tætningsspecialister i Norden. I kraft af medarbejdernes tekniske viden, praktiske erfaring og betydelige brancheindsigt er virksomheden i stand til at anvise den mest optimale tætningsteknik, der indfrier kundens krav til kvalitet, pris og rettidig levering.

Man kalder det værdiskabende rådgivning, fordi udbyttet for virksomhedens kunder i sidste ende er øget konkurrencekraft. Derfor vælger mange kunder at involvere STENSO tidligt i udviklingsarbejdet, da det resulterer i optimale tætningsløsninger tidligt i innovationsprocessen, hvilket reducerer time-to-market.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Birkerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Koordinator/85020

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.