SALGSINGENIØR / DISTRIKTSCHEF til salg af løsninger, der er en integreret del af kundernes produktion

Du kommer til at sælge markedets bedste løsninger inden for industriel mærkning og kodning

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for salg af løsninger inden for industriel mærkning og kodning for Nimas Danmark, som er en del af en international koncern med et stærkt brand og en solid global markedsposition. Det er ikke hyldevarer, du skal sælge, men tekniske løsninger, der skal fungere i kundens produktion hver dag. Da der er tale om løsninger, som kan bruges i mange forskellige brancher, er potentialet enormt.

Løsningerne er en integreret del af kundernes produktion, og du vil derfor komme til at drøfte tekniske muligheder med de mennesker, der er tættest på driften, dvs. tekniske chefer, produktionschefer, projektledere eller andre stakeholders tilknyttet produktionen. Lejlighedsvis vil også CEO og/eller indkøbschef være involveret – særligt ved løsninger i millionklassen.

Der er tale om totalløsninger, der spænder fra produkt til palle, og som anvendes bredt i bl.a. industri- og produktionsvirksomheder. Du kommer derfor til at arbejde på tværs af brancher med et særligt fokus på fødevareindustrien.

Der er allerede en solid kundebase, men potentialet er langt fra udnyttet. Relationerne til de eksisterende kunder skal vedligeholdes, og der er flere potentielle kunder i distriktet, som man endnu ikke har haft fokus på. Det er her, du kommer ind i billedet. Markedet er opdelt i geografiske salgsområder, og du får ansvar for Trekantområdet/Fyn.

Kort fortalt er dine opgaver:

Opsøgende salg og udvikling af eksisterende og nye kunder
Løbende vedligeholdelse af kunderelationer i dit område
Gennemførelse af ca. 7-8 kundemøder om ugen (fysiske el. online)
Identificere behov i produktionen og omsætte dem til løsninger
Registrering og opfølgning på pipeline og aktiviteter i CRM
Samarbejde med teknisk afdeling om løsninger og tilbud

Du planlægger selv din hverdag og er typisk ude hos kunder flere dage om ugen. Der er månedlige salgsmøder og løbende sparring med salgsdirektøren, som er tæt på forretningen og tilgængelig i det daglige.

Du refererer til salgsdirektøren, som du altid kan tage fat i, hvis du ønsker sparring. Det samme gælder dine kolleger i den tekniske afdeling, som du arbejder tæt sammen med. Det vil være dine kolleger i teknisk afdeling, som du har dialog med, når du kommer hjem fra et kundebesøg og skal have defineret en ordre. Ved mere komplekse løsninger vil en teknisk produktspecialist kunne deltage i kundemøder, når det giver mening.

En stor del af salget er hardware, men mindst lige så vigtigt er service- og aftaleforretningen. I forbindelse med dit salg arbejder du derfor også målrettet med serviceaftaler og garantiløsninger med henblik på at skabe langsigtede samarbejder.

Det betyder, at du både skal kunne åbne døre og udvikle relationer over tid.

Du tilbydes:
At blive en del af en stor international virksomhed med et stærkt brand, som på grund af sin størrelse hele tiden er i front med de bedste løsninger. Du bliver en del af den danske afdeling, hvor man arbejder sammen som et team og derfor gerne giver hinanden en hjælpende hånd.

Løn:
Du får en fast løn, en bonus- og pensionsordning samt bilordning.

Egenskaber:
Du er en selvmotiverende og dedikeret person, der godt kan lide at tale teknik og løsninger med dine kunder. Du er ærekær i forhold til at nå dine mål og er derfor også meget selvkørende.

Du følger dine dialoger til dørs og arbejder vedholdende med dine kunder. Samtidig har du styr på din pipeline og dine opfølgninger.

Du planlægger selv din hverdag og tager ansvar for dit område. Derudover har du en kommerciel tilgang, hvor du både kan åbne døren og udvikle relationen over tid – også når det handler om serviceaftaler og langsigtede samarbejder.

Erhvervserfaring:
Du kommer formentlig fra en rolle med teknisk salg, gerne mod produktionsvirksomheder, men vigtigere er din tilgang til opgaven.

Du er nysgerrig på, hvordan tingene fungerer i praksis, og har lyst til at forstå kundens produktion, før du kommer med en løsning. Du er vant til at sælge løsninger frem for standardprodukter og trives i dialogen med både teknikere og beslutningstagere.

Uddannelser:
Der stilles ingen særlige krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det vil klart være en fordel, hvis du har en form for teknisk uddannelse.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Nimas er en international koncern, der leverer løsninger inden for industriel mærkning og kodning til produktionsvirksomheder verden over. Virksomheden har opbygget en stærk global markedsposition og er kendt for driftssikre løsninger, høj kvalitet og en tæt kobling til kundernes produktion.

I Danmark er Nimas en specialiseret organisation med base tæt på kunderne. Her arbejder man tæt sammen på tværs af salg og teknik, og der er kort vej fra beslutning til handling.

Nimas Danmark leverer både hardware, software og serviceaftaler og fungerer som en vigtig partner for kunderne, hvor løsningerne er en integreret del af produktionen. Det stiller krav til både kvalitet, forståelse for drift og evnen til at tænke langsigtet i kundesamarbejdet.

Der er i alt 18 medarbejdere tilknyttet selskabet i Danmark.

Profilpartners varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 43 43 40 60 for en uforpligtende dialog.

Arbejdssted:
Fyn og trekantområdet

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.