KOORDINATOR til alsidig stilling med mange facetter

Du forventes at arbejde struktureret og være god til planlægning af dit arbejde. Samtidig er du meget serviceorienteret og omstillingsparat

Stillingsbeskrivelse:
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvis indhold du i høj grad kan være med til at præge. Du refererer i det daglige til og arbejder tæt sammen med produktionschefen, som du forventes at aflaste mest muligt med diverse administrative opgaver.

Du bliver bindeled mellem produktionen og serviceafdelingen og kommer i det daglige til at støtte produktionschefen i dennes arbejde, bl.a. i forbindelse med diverse registreringsopgaver og sikring af korrekt rapportering i virksomhedens ERP-system. Samtidig støtter og følger du op på montørernes dokumentation og registrering i systemerne og er generelt medvirkende til at deltage i det kontinuerlige arbejde med optimering af arbejdsopgaver og processer.

Du byder ind på og tager hånd om de mange små og store opgaver, som hele tiden opstår i en virksomhed under forandring samtidig med, at du hjælper til, hvor du kan.

Det forventes, at du er villig til at påtage dig mange forskelligartede opgaver, da det vil være dig, der får "huset" til at fungere.

Du dækker op til møder, arrangerer julefrokoster og sommerfester, sikrer at mærkedage bliver fejret, og at der bliver taget godt hånd om gæster fra ind- og udland.

Samtidig er du ikke bange for at aflaste i regnskabsafdelingen ved spidsbelastninger. Det vil primært være mindre bogførings- og afstemningsopgaver, som du naturligvis vil blive oplært i.

Denne alsidige stilling fordrer, at du er parat til at sætte dig ind i områder som du måske ikke har beskæftiget dig med før, da det nemlig vil være sådan, at desto flere opgaver du kan kapere, på tværs af afdelingerne, desto flere vil du få.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling i en dynamisk virksomhed, der er inde i en spændende udvikling.

Løn:
Du får en god fast løn samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du trives med et højt arbejdstempo og er i stand til at have mange bolde i luften på én gang. Samtidig er du en god organisator, der er i stand til at arbejde meget selvstændigt og træffe egne beslutninger. Du besidder et godt servicegen og er god til både at planlægge og til at danne dig et overblik.

Du er en fleksibel og forandringsparat person, som er i stand til at selvmotiverer, og som er god til at arbejde på tværs af faggrupper.

Du er en god team-player, der altid er parat til at give dine kollegaer en hjælpende hånd.

Samtidig forventes det, at du har en grundlæggende god forståelse for at produkternes integritet, kvalitet og driftssikkerhed er altafgørende for brugernes hverdag og livskvalitet.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med mange forskellige administrative og måske også mere praktiske opgaver. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har prøvet at sidde med mindre bogføringsopgaver.

Uddannelser:
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Alternativt er du autodidakt "blæksprutte", der er god til at varetage diverse administrative opgaver.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.

Du skal være en erfaren IT-bruger herunder have god erfaring med ERP, gerne Navision og MS Office Pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
TA Service blev stiftet i år 1988, hvor virksomheden havde fokus på servicering af kørestole, og repræsentation af hjælpemidler. Virksomheden har gennem årene udviklet sig meget.

Man lancerede sin første kørestol i 2005 og har siden lanceringen af iQ kørestolsserien i 2013, som er en banebrydende kørestol, designet og produceret af virksomheden selv, haft uafbrudt vækst. I 2020 blev TA Service en del af den tyske Meyra Group, som er en sammenslutning af firmaerne Meyra, Netti by Alu Rehab og TA Service.

Med disse tre stærke brands under samme tag kunne man nu tilbyde en bred palette af innovative og pålidelige kørestole inden for både power-, aktiv- og komfortsegmentet, hvilket har resulteret i, at Meyra Group i dag er en førende spiller på det europæiske marked for hjælpemidler med mere end € 100 millioner i omsætning. Efter sammenslutningen af firmaerne arbejder TA-Service nu tæt sammen med de andre nordiske virksomheder i gruppen, og man har valgt at integrere ledelse af visse funktioner og udvide staben af medarbejdere, alt sammen med henblik på at opfylde de ambitiøse vækstmål både nationalt og internationalt. I dag er der knap 25 medarbejdere tilknyttet virksomhedens domicil i Tappernøje, der både rummer produktion, service og administration.

Arbejdssted:
Tappernøje/Sydsjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Koordinator/84421

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.