ØKONOMICHEF (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til nyoprettet stilling hvor du i takt med virksomhedens vækstrejse får alle dine faglige kompetencer i spil

Stillingsbeskrivelse:
Boston har med stor succes været på forkant med den teknologiske udvikling på et marked, der de seneste år har været præget af en markant vækst. Virksomheden står i dag på et stærkt økonomisk fundament, som skal styrkes yderligt i fremtiden på en vækstrejse, der skal accelereres enten organisk og/eller via opkøb. Der er udarbejdet en ambitiøs vækstplan, som du skal være med til at realisere med reference til, og i et tæt samarbejde med blandt andet, virksomhedens direktør/ejerleder.

På baggrund af din erfaring fra vækstvirksomheder, hvor du har haft ansvaret for og været en væsentlig del af processen i forbindelse med opkøb af virksomheder og håndtering af investorer, bidrager du aktivt til virksomhedens videre vækst. Du forventes hurtigt at kunne bidrage aktivt med både strategisk og økonomisk sparring og relevante indspark kombineret med en hands-on arbejdsmentalitet.

Du bliver overordnet ansvarlig for økonomi og regnskab, og daglig leder for et team på fem medarbejdere.

Som den spillende træner, går du forrest og er ansvarlig for de gængse opgaver inden for økonomi & regnskab såsom månedsrapportering, udarbejdelse af periode- og årsregnskab, likviditetsstyring, løn, budgettering, forecasts, analyse af og opfølgning på nøgletal m.v. Du er overordnet ansvarlig for at optimere, tilpasse og løbende vedligeholde og videreudvikle eksisterende forretningsgange, økonomisystemer og interne kontroller i takt med virksomhedens vækstrejse.

De eksisterende IT-systemer skal opdateres, og de eksisterende processer, metoder og arbejdsgange skal finpudses. Det bliver dit ansvar og startpunktet ved din ansættelse. Her bidrager din mangeårige erfaring og faglighed inden for feltet til, at du formår at effektivisere det nuværende system. Inden for en overskuelig fremtid skal der også implementeres et nyt ERP-system, hvor du er tovholder på projektet, og primus motor for den dynamiske videreudvikling af diverse rapporter og analyseværktøjer.

Arbejdsopgaverne inden for dit ansvarsområde mangfoldige, og du skal selv være med til at igangsætte og samtidig gribe de mange bolde, som sættes i spil. Der forventes en overordnet proaktivitet, som særligt kommer til udtryk i forbindelse med opkøb og tiltrækning af investorer.

Kontakten til revisor, bank, skat, advokater, forsikringer m.v. vil også ligge på dit bord.

Du bliver en del af ledergruppen og deltager i bestyrelsesmøder en gang om måneden. I det daglige har du et tæt samarbejde med direktøren og andre ledende medarbejdere, der er meget lydhøre for overvejelser på både operationelt og strategisk niveau.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling i en spændende virksomhed i rivende udvikling, hvor du vil få god mulighed for at få råderum i det daglige og medindflydelse på virksomhedens udvikling.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer og derudover pensionsordning, sundhedsforsikring og mulighed for frokostordning.

Egenskaber:
Du er faglig stærk, vækstorienteret, forandringsvillig, innovativ og analytisk person, der både er omhyggelig og besidder et godt overblik. Samtidig har du en god gennemslagskraft, er positivt tænkende og trives i en stilling, hvor du både bliver involveret strategisk og operationelt.

Som person er du engageret, ansvarsfuld og empatisk. Du sætter en dyd i at både motivere og engagere dine kollegaer, en teamplayer som tager teten og leder vejen.

Din forretnings- og talforståelse er uovertruffen. Du er systematisk og analytisk anlagt og formår at formidle budskaber. I tillæg bidrager du gerne med forslag og idéer til optimering af virksomhedens drift og udvikling generelt.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 10 års erhvervserfaring fra lignende stilling, gerne fra en international kapitalejet virksomhed i stor vækst. Der har du haft både medarbejderansvar og været en del af den daglige drift samtidig med, at du har bidraget på det strategiske plan.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som revisor, Cand.merc. eller HD (R). Alternativet er du autodidakt og bare superdygtig.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale har en god forståelse for de nordiske sprog. Du er en erfaren bruger af IT og superbruger i Excel, og da IT generelt interesserer dig, at du også har været med til at implementere nye IT/ERP-systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
Boston Group - også kaldet Boston - er en værdiskabende B2B partner som importerer og forhandler en bred vifte af elektronik til både kommercielt og privat brug. Med henblik på videresalg til forhandlere i hele Norden består varesortimentet af blandt andet droner, gaming produkter, head sets, robotstøvsugere, kameraer, power stations, massage guns og gimbals. Derudover er Boston specialiseret i salg af kommercielle droner og dertilhørende droneløsninger til myndigheder, kommuner og virksomheder.

I dag er Boston Nordens største importør og forhandler af droner, og har opbygget stor erfaring, viden og ekspertise inden for området.

Hos Boston er der et stærkt fokus på og interesse for den teknologiske udvikling, og varesortimentet består af mange nyskabende produkter inden for sit felt. Som samarbejdspartner er Boston i alle henseender løsningsorienteret og fleksibel hvor kunden altid er i centrum.

Boston - grundlagt i 1996 -– omsatte i regnskabsåret 2021/22 for 700 mill DKK. Der er hovedkontor i Farum, Danmark og salgskontorer i både Finland, Norge og Sverige. Størstedelen af de 34 medarbejdere er tilknyttet det danske kontor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

CFO/78923

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.