PRODUKTIONSCHEF

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Involverende og motiverende leder, der forstår at motivere og engagere sine medarbejdere, og som ikke er bange for selv at få beskidte fingre.

Stillingsbeskrivelse:
Stillingen er nyoprettet og byder derfor på gode muligheder for at sætte sit præg på arbejds- opgaver og metoder. Du forventes at gå ind som den spillende træner for værkførerne og teamlederne i produktionen men er på daglig basis også synlig for de ca. 100 medarbejdere, der er tilknyttet produktionen Ballerup.

Du bliver overordnet ansvarlig for personalemæssige forhold såsom ansættelser, afskedigelser, oplæring af nye m.v. Virksomheden arbejder med 3-holdsskift hvorfor facilitering af et godt samarbejde de enkelte teams imellem kommer til at udgøre en vigtig del af jobbet. Der er tale om en stab af medarbejdere med høj anciennitet, der på sigt skal generationsskiftes. Derfor har vi behov for en dygtig leder, og som kan motivere og engagere staben med henblik på at sikre et godt samarbejde samt løbende videns- deling og overdragelse.

Du kommer således til at arbejde en del med udvikling af medarbejderstaben, ligesom du er den, der går forrest, når problemer skal løses, og når nye tiltag skal implementeres. Du refererer til fabrikschefen, som du også kommer til at arbejde tæt sammen med i det daglige. Et helt centralt område er, at du får et godt overblik over arbejdsprocesserne, så der er overskud til faglig opgradering af medarbejderstaben og løbende optimering af produktionsapparatet.

Din kontaktflade bliver bred både nationalt og internationalt. Du vil få god mulighed for at sparre med dine kollegaer, som har ansvaret for produktionen i Tyskland, Sverige og England og arbejde tæt sammen med dine kollegaer i vedligeholdelses- og kvalitetsafdelingen.

I tæt samarbejde med salgsafdelingen bliver det dit ansvar, at produktionsapparatet udnyttes optimalt, og at ordrerne produceres i den rigtige rækkefølge under hensyntagen til kundebehov og optimering.

Du tilbydes:
En spændende og alsidig stilling i en virksomhed, som har fået en ny ledelse, der er ved at føre virksomheden ind i en spændende transformationsproces.

Løn:
Du får en god løn, der matcher dine kvalifikationer samt pension og sundhedsordning m.v.

Egenskaber:
Du er lederen, der går forrest og viser vejen, og som derfor ikke er bange for selv at få beskidte fingre. Du er den naturlige og selvkørende leder, der evner at motivere dit team til at nå de opstillede mål.

Du er systematisk og ansvarsbevidst i styring af dit arbejde, og du er kompromisløs i din velstrukturerede arbejdsform.


Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har erfaring fra en lignende stilling gerne i en metalbearbejdningsvirksomhed, der har arbejdet efter LEAN principperne bl.a. med performance møder/tavler, hvor du har haft ledelsesansvar for et vist antal produktionsmedarbejdere

Uddannelser:
Du har givetvis en baggrund som værktøjsmager, smed, produktionsteknolog eller andet relevant, hvilket du har suppleret med en relevant overbygning givetvis inden for ledelse.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Du er en rutineret bruger af MS Office og diverse ERP systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
RMIG er verdens største producent og leverandør af perforerede produkter i Europa, som henvender sig til en bred vifte af kundesegmenter.

Det er RMIGs vision at være "det bedste valg" for kunder, aktionærer og medarbejdere. Med produktionsenheder i Danmark, Sverige, Tyskland og England og salgskontorer over hele Europa kombineret med mere end hundrede års erfaring inden for perforeringsindustrien, er virksomheden i stand til at tilbyde en enestående service inden for levering af perforerede plader og strækmetal.

Koncernen beskæftiger i alt 650 ansatte i ind- og udland.

Læs mere her: www.rmig.dk

Arbejdssted:
Ballerup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktionschef/73318

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.