KEY ACCOUNT MANAGER der formår at sælge værdiskabende løsninger

Du får ansvaret for en bred portefølje af nye og eksisterende kunder beliggende på Fyn

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer ind i virksomheden på et spændende tidspunkt, hvor den nye 2027-strategi lige er blevet lanceret og hele grundlaget for dit salg er blevet kortlagt. Alt er tilrettelagt og klart til, at du kommer ind og tager ansvaret for salget af smarte, miljøvenlige og værdiskabende løsninger inden for affaldshåndtering til eksisterende og nye kunder beliggende på Fyn.

Der er ansat en erfaren, kommerciel og dedikeret salgschef, der er ansvarlig for at drive processen, men det er fortsat ude hos kunderne, at slaget skal slås. Som virksomhedens ansigt udadtil formår du at omsætte strategierne til salg og samtidig sikre, at kundeoplevelsen altid står i centrum samtidig med at du sikrer, at at salgsstrategien forankres solidt i både salget og kunderejsen. Du arbejder målrettet for at fastholde og udbygge virksomhedens position på markedet gennem en professionel tilgang, hvor du formår at sætte dig ind i kundernes forretning og i tæt samarbejde med kunden, forstår at finde løsninger, der skaber værdi for begge parter.

Der vil være gode muligheder for daglig sparring med både salgschefen og teamet af dedikerede kollegaer, der alle arbejder målrettet for at styrke virksomhedens position i markedet. Stillingen indebærer desuden en naturlig del af rapportering og pipeline-styring, så vi sikrer et datadrevet grundlag for beslutninger og vækst.

Som en del af virksomheden, hvor kulturen er præget af engagement, handlekraft og samarbejde, vil du få god mulighed for at bringe dine ideer og erfaringer i spil og være med til at sætte dit præg på virksomhedens fortsatte vækst og udvikling. Du vil opleve et dedikeret miljø med stor frihed under ansvar og en ledelse, der giver plads til både initiativ og nytænkning.

Du tilbydes:
At blive en del af en virksomhed i konstant udvikling, hvor et godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og udvikling vægtes højt.

Virksomheden sætter en ære i at yde god service og rådgivning til alle kunder og kolleger, og du får en travl hverdag, hvor du sammen med gode kollegaer tager dagen med godt humør og sammenhold.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning og bil.

Egenskaber:
Som person er du positiv, struktureret og vedholdende også når der er travlt. Du trives med at arbejde selvstændigt, men er samtidig en holdspiller, der gerne bidrager til fælles mål. Du har en sund konkurrencementalitet, et stærkt fokus på dine salgsaktiviteter og arbejder målrettet med pipeline, salgsdata og kontinuerlig generering af nye muligheder.

Du kommunikerer klart og professionelt og formår at skabe tillid gennem din troværdige fremtoning og gode formidlingsevner. Du motiveres af at skabe resultater og har en proaktiv tilgang til dit arbejde, hvor du ikke venter på, at tingene sker af sig selv, men tager initiativ og følger op med energi og engagement.

Du har en solid kommerciel forståelse og formår at kombinere din forretningssans med et højt aktivitetsniveau, hvor du trives med at opsøge kunder og skabe varige relationer.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 5 års erfaring med B2B-salg og kan dokumentere gode resultater fra tidligere stillinger. Det er en fordel, hvis du har brancheerfaring gerne fra salg til byggebranchen og industrien generelt, men det er ikke et krav for at få succes i stillingen. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at sætte dig ind i kundernes behov og omsætte dette til værdiskabende løsninger.

Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale, og kan begå dig på engelsk. Det forventes, at du er vant til at arbejde med Microsoft Office-pakken og er generelt komfortabel med digitale værktøjer, der understøtter dit salgsarbejde.

Virksomhedsbeskrivelse:
City Container A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering og transport. Med over 35 års erfaring leverer virksomheden smarte og miljøvenlige løsninger til både private, virksomheder og kommuner. Teamet på 200 dedikerede medarbejdere og virksomhedens moderne vognpark på 180 biler sikrer, at City Container altid sætter kunden i centrum og leverer den bedste service.

Virksomheden er kendt for deres høje serviceniveau og bestræber sig på at give den bedste og mest professionelle hjælp og rådgivning.

City Container A/S er en del af Reconor Group A/S, som er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Gruppen er en moderne logistik- og ressourceløsningsudbyder med det formål at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer. Vi arbejder også på at mindske brugen af naturressourcer ved at anvende principperne for cirkulær økonomi, som understøtter FN’s verdensmål. Reconor Group er ejet af Basalt Infrastructure Partners, har over 600 ansatte og en årlig omsætning på ca. DKK 1,2 mia.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Fyn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.