UDVIKLINGSINGENIØR TIL GLASFORMNING

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til udvikling og optimering af avanceret udstyr til støbning af optiske glaskomponenter

Stillingsbeskrivelse:
Når firmaet investerer i nyt udstyr, er det dig, der bliver ansvarlig for at opsøge, udvælge og teste nye materialer til støbeforme. Der er tale om materialer, som skal kunne leve op til de meget store krav, udstyret stiller, både i relation til de mekaniske egenskaber ved meget høje temperaturer, modstandsdygtighed over for oxidering, og til materialernes egnethed i relation til de anvendte bearbejdnings- og poleringsteknikker.

Når materialerne er i hus, kommer du også til at deltage i test af nye belægninger/coatings samt evaluering og afprøvning af nyudviklede design og koncepter til brug indenfor glasformning.

Du sætter en ære i hurtigt at få det til at fungere, og du ser en udfordring i at kunne identificere mulighederne for at optimere udstyret, med henblik på at kunne udvikle helt nye produkter og processer.

Du står for planlægning og udførelse af de systematiske forsøg, og dokumenterer efterfølgende de fremkomne resultater.

Du vil løbende være i tæt dialog, og sparring, med ingeniørerne på fabrikken i Kina, hvor prototype- og masseproduktion foregår. Der kan i den forbindelse være rejser til Kina, hvor du vil bistå med arbejdet derude.

Du tilbydes:
Du indgår i et team af dedikerede ingeniører, der udvikler og designer prototype- og masseproduktionsudstyr til glasformning, og er med til at rykke grænsen for, hvad der er muligt inden for optiske og mekaniske glaskomponenter til mobiltelefonindustrien.

At blive en del af et meget engageret og dedikeret team af ingeniører, der arbejder på en lang række spændende udviklingsopgaver, hvor man bruger hinanden flittigt både som sparringspartnere og problemløsere.

Løn:
Du får en god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er systematisk og meget vedholdende i dit arbejde, og formår derfor at holde et godt overblik og skabe de gode resultater.

Du er typen, der kan lide at skille ting ad og samle dem igen, for på den måde at afdække, hvorfor de eventuelt ikke virker efter hensigten.

Du er en meget omhyggelig person, der arbejder systematisk, og som er i stand til at kunne se de overordnede mål samtidigt med at holde fokus på detaljen. Du er samtidigt en person som er i stand til at holde mange bolde i luften på en gang.

Du er fleksibel og omstillingsparat, og kan derfor godt leve med, at du til tider kan blive bedt om at ændre fokus, og dermed skal ændre i den valgte prioritering.

Derudover er du god til både at fungere som en del af et team og til at arbejde meget selvstændigt. Du formår at arbejde med vanskelige faglige problemstillinger uden at miste gejsten, motivationen og opmærksomheden på målet.

Erhvervserfaring:
Du har min. 5 års eksperimentel og/eller praktisk erfaring fra lignende stilling, hvor du har været beskæftiget inden for flere af nedenstående områder:

- Optik
- Støbe- og formningsprocesser indenfor glas, metal, plade, sprøjtestøbning eller lignende
- Avancerede målesystemer samt micro- og nanokarakterisering (f.eks. optisk mikroskopi, profilometri og ruhedsanalyser)
- Mekanisk design af støbeforme
- Elektronik og vakuum- og renrumsteknologi

Du trives i et internationalt miljø med kontakt til mange nationale- og internationale underleverandører.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller fysiker.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT herunder MatLab.





Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
Kaleido Technology ApS er en spændende udviklingsvirksomhed med en unikt sammensat medarbejderstab, bestående af et team af dedikerede udviklingsingeniører og et team af højt specialiserede produktionsmedarbejdere til fremstilling af højpræcise støbeværktøjer.

Virksomheden, som er kinesisk ejet, er R&D-center for udvikling af nye optiske fremstillingsteknologier og produkter for det kinesiske moderselskab. Firmaets hovedopgaver omfatter udvikling og fremstilling af ultrapræcise støbeforme til glasstøbning, samt udvikling af udstyr og processer til formning af kameralinser og avancerede optiske- og mekaniske glaskomponenter som benyttes på et high-end mobiltelefonmarked i kraftig vækst.

Virksomheden, som er beliggende nord for København i Farum, har i dag 30 ansatte, og ønsker at udvide med nye dygtige og dedikerede medarbejdere.

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Udviklingsingeniør/67717

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.