SALES ENGINEER - (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til at markedsføre og sælge Phoenix Contacts produkter til tavlebyggere, maskinbyggere og store industrivirksomheder i dit distrikt

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af en anerkendt virksomhed, som altid har vækstet meget, hvor de ansatte trives og bliver i mange år. Virksomheden vækster globalt og ikke mindst i Danmark, hvor du bliver en del af et meget dedikeret team, der spiller hinanden gode og som gerne løfter i flok.

Du får ansvaret for at markedsføre og sælge Phoenix Contacts produkter til en målgruppe bestående af tavlebyggere, maskinbyggere og store industrivirksomheder i dit distrikt, der dækker virksomheder beliggende på Sjælland og Fyn.

Distriktet overtager du fra en dygtig fyr, som fremadrettet gerne vil fokusere på salg til grossister. Du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med denne for dig nye kollega og overtager et distrikt, der består af en lang række eksisterende gode kunder, som du udbygger relationerne til samtidig med, at du løbende tager kontakt til nye kundeemner, som også findes i distriktet.

I det daglige bliver du supportet i dit salg af dine kollegaer i internt salg, produktafdelingen og kundeservice.

Du har desuden mulighed for faglig sparring internationalt med dine kollegaer i den nordiske hub og virksomhedens teknikere i Tyskland.

Du kommer til at repræsentere nogle af markedets bedste produkter i denne stilling, hvor du vil få gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Du tilbydes:
At komme til at repræsentere nogle af markedets bedste produkter i en stilling, hvor du vil få gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt.

At blive en del af en uformel og dedikeret virksomhedskultur, hvor der er tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:
Du får en god fast løn, bonusordning, firmabil, mobiltelefon, hjemmearbejdsplads og pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en dynamisk, udadvendt og selvmotiverende person med gode kommunikationsevner.

Du er resultatorienteret, handlekraftig og arbejder engageret og målrettet for at nå dine egne mål og hjælpe dine kollegaer med at nå deres.

Du er god til at skabe tillid og opbygge gode langvarige kunderelationer.

Erhvervserfaring:
Du har måske allerede erfaring med salg og har haft ansvaret for salg og markedsføring af lignende eller beslægtede produkter?

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som industrielektriker, installatør, industritekniker eller lignende.

Sprogkunder / EDB:
Du er vant til at arbejde med MS Office pakken samt CRM-systemet Salesforce.

Det forventes, at du er flydende i dansk og i stand til at tale og skrive engelsk på et højt niveau. Har du kendskab til tysk, er det en fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Phoenix Contact GmbH & Co. er repræsenteret i hele verden og er førende og innovative inden for elektroteknik.

Virksomheden er repræsenteret bredt med over 100.000 produkter, der er resultatet af årtiers intensiv udvikling og konsekvent kundeorientering.

Det er et velkonsolideret selskab og en virksomhedskultur, der altid går efter, at man løser sine opgaver professionelt og med et menneskeligt ansigt.

Worldwide er der 20.000 ansatte.

I Danmark beskæftiger Phoenix Contact ca. 30 medarbejdere på hovedkontoret i København og yderligere 10 på salgskontoret i Kolding.

Virksomheden har fokus på All Electric Society, det betyder at produkter og løsninger forbereder vejen ind i en klimaneutral og bæredygtig fremtid.

I København har virksomheden en salgsafdeling, en support funktion, en administration samt eget værksted til bearbejdning og montering.

Kontoret i Kolding er udelukkende et salgskontor.

Lager- og logistikfunktion varetages af moderselskabet i Tyskland.

Derudover har virksomheden i Danmark meget samarbejde med en nordisk hub med kollegaer ansat, som arbejder på tværs af de nordiske lande.

Du kan læse mere om virksomheden på: www.phoenixcontact.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Sjælland og Fyn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

SALES ENGINEER / 61222

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.