APPLICATION SPECIALIST (besat)

Du har en teknisk baggrund, er udadvendt og har et grundlæggende kendskab til netværk, firewalls og protokoller

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af en spændende virksomhed med et meget dedikeret team af medarbejdere, som udvikler og sælger sensorløsninger til intelligente bygninger. Løsningen består af en sensorteknologi samt en cloud-platform i Amazon AWS med en egenudviklet webportal til præsentation og analyse af data. Løsningerne er installeret i virksomheder verden over, og der kommer løbende nye kunder til. Det er så her, du kommer ind i billedet.

I funktionen som applikationsspecialist supporterer du virksomhedens egne og partner-baserede sælgere ved at håndtere de tekniske spørgsmål i pre-sales fasen, hvor du er i tæt dialog med nye potentielle kunder omkring teknologien og dens mange muligheder.

Da du forventes at kunne blive teknisk velfunderet inden for løsningerne rimelig hurtigt, forventes du også at hjælpe dine kollegaer i salg med vurdering af nye potentielle projekter og muligheder. Du står for online demonstration af løsningerne til potentielle nye kunder og deltager i specifikationsfasen for dermed at sikre, at kunden får en løsning, der stemmer overens med ønsker, behov og forventninger. I din dialog med kunderne, som oftest foregår telefonisk og på Teams, vil du skulle besvare spørgsmål og håndtere problematikker vedrørende sensorenheder, tilslutningsmuligheder, IP-kamera-løsninger og webapplikationen.

Du bliver en del af et mindre team og vil derfor have god mulighed for at være med til at sætte dit præg på arbejdsmetoder og rutiner. Du hjælper bl.a. softwareteamet med at udvikle automatiserede værktøjer til presale-processen omkring Best Practice Deployment af virksomhedens løsninger.

På baggrund af den brede viden om løsningsmuligheder, som du efterhånden vil erhverve dig, får du en central funktion som virksomhedens go-to-person og applikationsspecialist på meget forskellige projekter. Du får en alsidig stilling, hvor du vil få god mulighed for at udvikle dig personligt og teknisk samt udvikle dine evner til at styre projekter succesfuldt.

Du tilbydes:
Du tilbydes at blive en del af et dynamisk og professionelt miljø i en virksomhed med højt til loftet. Du får en stilling, som du i høj grad selv kan være med til at præge samtidig med, at du får mulighed for at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst.

Du kommer til at indgå i et mindre team i en organisation med en flad struktur og en uformel omgangstone.

UbiqiSense er en virksomhed i hastig udvikling, og der er store muligheder for at være med til at forme din egen rolle og faglige udvikling i virksomheden. Du kommer til at arbejde sammen med kloge og erfarne mennesker, som du kan lære meget af i et moderne og hyggeligt miljø i det centrale København.

Løn:
Du tilbydes en god løn, der vil modsvare dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Det forventes, at du er udadvendt, proaktiv, meget analytisk og løsningsorienteret i din kundetilgang. Du er serviceminded og i stand til at tale med alle typer mennesker. Du er derfor også en dygtig formidler af teknisk stof, og du er både god til at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en stilling, hvor du har supporteret kollegaer og kunder med tekniske løsninger og gerne fra en stilling, hvor du også har fået kendskab til netværk, firewalls og protokoller.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk og gerne dansk, og er en erfaren bruger af IT.


Virksomhedsbeskrivelse:
UbiqiSense A/S udvikler og sælger løsninger til smarte bygninger over hele verden. Løsningen består af en egenudviklet sensor samt en cloud-platform i Amazon AWS med en egenudviklet webportal til præsentation og analyse af data. Løsningen bruges til at skabe større indsigt i - og dermed forståelse for menneskers brug af bygninger.

Sensorløsningerne har allerede nu markeret sig som en banebrydende løsning til at gøre fremtidens bygninger intelligente og energi effektive. Virksomheden blev etableret i 2016 og har i dag 15 dedikerede medarbejdere. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

APPLICATION SPECIALIST/ 56823

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.