SALES COORDINATOR

Stor international kontaktflade

Stillingsbeskrivelse:
Du får en nyoprettet stilling som intern salgskoordinator og vil indgå i et salgsteam, som med dig, består af 8 interne medarbejdere og 4 Key Account Managers ”i marken”. Hele salgsteamet arbejder med salg og service til danske industri- og eftermarkedskunder samt SKF’s forhandlere.

Du får i høj grad selv mulighed for at præge dine opgaver, som overordnet består i at give en god og professionel service gennem hele salgsprocessen til virksomhedens kunder. Du får egen kundeportefølje og har samtidig en vigtig rolle som samarbejdspartner til både Key Account Managers og teknikere.

Afdelingen er bindeled mellem fabrikkerne i udlandet, forhandlere, kunder og sælgere og klarer de mange forespørgsler, som kommer ind både på mail og telefonisk.

I det daglige vil det derfor være opgaver som ordremodtagelse-, registrering og opfølgning, tilbudsskrivning herunder at indhente priser fra fabrikker i udlandet, finde ud af leveringstider m.v., som udgør en stor del af jobbet.

Du vil både være i dialog med kunder og forhandlerne samtidig med, at du supporterer dine kollegaer i marken. Er der tale om en mere teknisk forespørgsel eller problemstilling, forventes det, at du sender kunden videre til teknisk afdeling.

Du bliver hjulpet godt i gang af dine erfarne kollegaer, og når du føler dig godt hjemme i stillingen, vil du få ansvaret for dine egne kunder.
Det forventes, at du som en aktiv del af salgsteamet bl.a. tager fat i eksisterende kunder med henblik på at skabe mersalg, er god til at opfange kundernes ønsker og agere ud fra dette, at du følger op på leads, og at du sammen med salgsteamet arbejder kontinuerligt på at forbedre processer m.v. som gør det let for kunderne at gøre forretninger med SKF.

Når Covid-19 er overstået, vil du også få god mulighed for at komme på kundebesøg, ofte sammen med en Key Account Manager.. Du får kort og godt et meget alsidigt job med mange forskelligartede opgaver og udfordringer.

Du tilbydes:
En stilling, hvor du har god mulighed for, at præge din arbejdsdag, og hvor der derfor vil være gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Løn:
Du får en god fast løn, god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er en kvalitetsbevidst, proaktiv og initiativtagende person med et godt drive, der er i stand til at arbejde meget selvstændigt, og som samtidig er en god team-player.

Du er fagligt nysgerrig, har styr på dine ting og sætter en ære i at yde et højt serviceniveau, også når aktivitetsniveauet er højt. Samtidig er du selvkørende og trives derfor fint med selv, at skulle tilrettelægge dit arbejde.

Du er god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker også internationalt.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har serviceret kunder og supporteret kollegaer i marken.

Uddannelser:
Virksomheden er åben for uddannelsesmæssige baggrunde, i det mulighederne kan være flere.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk og er vant til at arbejde med IT. Har du kendskab til SAP vil det være en fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
SKF's mission er at være den ubestridte leder i lejebranchen. Virksomheden tilbyder løsninger hele vejen rundt om den roterende aksel, herunder lejer, tætninger, smøring og smøresystemer, tilstandsovervågning og vedligehold.

SKF er repræsenteret i mere end 130 lande, har ca. 17.000 forhandlere på verdensplan, og har i Danmark 34 medarbejdere ansat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

SALES COORDINATOR/51820

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.