SERVICETEKNIKER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Udadvendt og omhyggelig tekniker med analytisk sans

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af det europæiske serviceteam, som med base i Ballerup, servicerer kunder overvejende i Europa men også i Kina, Japan og USA. Du får en alsidig stilling, hvor du kommer til at servicere, fejlsøge og installere avancerede robotter til pipettering. Der er tale om højteknologisk udstyr, som både indeholder mekanik, pneumatik, elektronik og IT. Stillingen stiller derfor krav til din brede tekniske viden og dine gode analytiske evner.

Stillingen indeholder ca. 30 % rejseaktivitet, oftest bestående af 2 overnatninger ude af gangen, undtagen når vi taler kinesiske kunder. Du skal derfor regne med, at der vil være ca. 50 overnatninger i stillingen p.a. Du får derfor en meget udadvendt og alsidig stilling, hvor du får gode muligheder for at arbejde med kompliceret teknisk udstyr, når du servicerer og opsætter udstyret ude hos kunderne.

Samtidig får du god mulighed for at være en del af et dedikeret team af kollegaer, når du ikke er på farten og i stedet arbejder som en del af produktionen/montagen i Ballerup. Der er du med til at samle, bygge og teste Sophions produkter. Et arbejde som givet vil styrke dig i din rådgivning ude hos kunderne, hvor det vil være dig der foreslår ændringer i design og opgradering af kundens eksisterende udstyr.

Stillingen indeholder derfor en stor kontaktflade til mange forskellige typer mennesker lige fra teknikerne i montagen til biologer, som er brugerne af udstyret, til applikationsspecialister som du samarbejder med i forbindelse med installering af instrumenterne. Du har også kontakt med R&D, hvor du flittigt giver input, når du har hentet inspiration ude hos kunderne.

Når du servicerer og fejlsøger på eksisterende udstyr, er du god til at tage dialogen med brugerne som en del af din analyse og diagnosticering, og når du underviser i brugen af udstyret.

Du referer i det daglige til servicechefen, som du også vil have god mulighed for at sparre med i det daglige.

Du tilbydes:
At komme til at arbejde med højteknologisk udstyr i en spændende virksomhed, hvor du vil få god mulighed for at være med til at præge udviklingen.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt mulighed for pensions-ordning.

Egenskaber:
Du er en selvstændig arbejdende og analytisk person, som arbejder systematisk og med en god ordenssans. Samtidig er du positivt tænkende, udadvendt, åben og derfor også en god kommunikator, der både kan kommunikere med biologer, R&D og andre interessenter.

Du forstår værdien af god kundeservice og er ærekær med dit arbejde. Du er en dygtig tekniker, som både er i stand til at arbejde meget selvstændigt og sammen med andre.

Vi søger en person, der har styr på detaljen, og som er indstillet på at følge med i udviklingen og holder sin viden ajour.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med fejlfinding og reparation på automationsudstyr, elektronisk udstyr eller medicoteknisk udstyr. Har du arbejdet under ISO 9001, er det en stor fordel.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som elektronikingeniør, automatiktekniker, elektronikmekaniker, elektronikteknikker eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og gerne dansk i skrift og tale. Du er vant til at arbejde med IT, og har derfor et godt kendskab til MS Office pakken. Du er derudover i stand til at sætte dig ind i PC baserede værktøjer til fejlsøgning og analysering af udstyret.

Virksomhedsbeskrivelse:
Sophion was founded almost twenty years ago by a group of passionate electrophysiologists, all having the shared purpose of making patch clamping objective and independent of user skills to provide faster, more accurate and objective results. Sophion is an innovative, rapidly expanding company that has developed from a startup into a global organization, while maintaining the passion and drive to provide solutions for high performance cell analysis. Today the company’s analytical platforms QPatch and Qube are placed at leading pharmaceutical companies and Contract Research Organizations (CRO) and with our dedicated support and service, it ensures us a leading position in the market. The company try their best to be a great company to work for; fun, fulfilling and always challenging as they compete in a fast-moving market and industry.

Arbejdssted:
Ballerup/Europa

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Servicetekniker/46719

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.