REGNSKABSANSVARLIG/BOGHOLDER

Med godt overblik og gode evner til at have mange bolde i luften på en gang

Stillingsbeskrivelse:
Du refererer i det daglige til virksomhedens CFO, og bliver en del af en regnskabsafdeling, hvor I er i alt 3 kolleger, der arbejder tæt sammen. Du forventes at kunne gå ind og hjælpe med at få løst de daglige opgaver fra start af og overlappe ved CFO fravær.

Du får dine egne ansvarsområder, og kommer således til at arbejde meget bredt med diverse opgaver inden for økonomi og regnskab. D.v.s. kreditor- og debitorstyring, bogføring, betalinger, moms, diverse afstemninger m.v. Ligesom du også deltager i diverse rapporteringsopgaver til koncernen.

Der skal også laves Intrastat og diverse indberetninger til de offentlige myndigheder, afskrivninger, månedsrapportering m.v., hvilket du også vil blive involveret i. Ligesom lønninger (Multiløn) også vil være et område, som du kommer til at arbejde med.

Du favner bredt hvad angår arbejdsopgaver, og skal derfor påtage dig diverse andre opgaver, som måtte komme.

Du er kort sagt medvirkende til, at alle opgaver i økonomiafdelingen bliver løst og at regnskabet ligger klart til revisor ved årsafslutningen.

Du får med andre ord en alsidig stilling, med mange spændende arbejdsopgaver, hvor du vil få god mulighed for at byde bredt ind med din viden.

Du tilbydes:
At blive en del af en spændende virksomhed, hvor du får ansvaret for flere selskaber, og får stor selvstændighed i dit arbejde. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er en robust og energisk person, der både er struktureret og omhyggelig, og som besidder et godt overblik, og har styr på dine ting.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har siddet med hele ansvaret for bogholderi og regnskab samt løn i en større virksomhed.

Uddannelser:
Du har en regnskabsmæssig uddannelse, gerne på HD niveau.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og er god til engelsk.

Du er vant til at arbejde med IT generelt, og har god erfaring med Excel. Du forventes at være rutineret i Navision.

Virksomhedsbeskrivelse:
ProviNord A/S blev i 1996 etableret som holdingselskab og leverer i dag administrativ og erhvervsrettet assistance til de 5 handelsvirksomheder og 2 ejendomsselskaber, som er helt eller delvist ejet af virksomheden. Der er ca.70 ansatte i koncernen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060

Arbejdssted:
Birkerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Bogholder/Regnskabsansvarlig/33421

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.