SALES & CLIENT EXECUTIVE

Til salg af investeringsløsninger inden for solenergi

Stillingsbeskrivelse:
Du får mulighed for at blive en del af et succesfuldt væksteventyr i en virksomhed med højt til loftet og en meget flad organisation.

Du kommer til at stå for salget af avancerede investeringsløsninger inden for opførelse og drift af solparker. Efter en grundig introduktion til løsningerne og salgsprocessen skal du være klar til hurtigt at blive kastet ud i salget, også selvom du måske ikke er i stand til at svare på alle spørgsmål fra de mest informationssøgende investorer.

Du sidder sammen med en kollega i samme funktion, og der vil derfor altid være god mulighed for sparring med både kollegaer og naturligvis også med salgsdirektøren, som du refererer til i det daglige.

Godt hjulpet af Covid-19 foregår meget af salget telefonisk, men du holder også møder i huset og er altid velkommen til at tage ud på kundemøder i det omfang, du finder det givtigt. Du opbygger din egen portefølje af investorer, som du plejer og vedligeholder, samtidig med at du hele tiden arbejder på at få nye investorer ind.

En del af grundlaget for dit salg er baseret på kvalificerede leads, men du forventes i høj grad også selv at være proaktiv mht. at finde nye potentielle investorer, du kan kontakte.

Når man beskæftiger sig med salg, er det selvsagt resultaterne, der tæller, men i dette tilfælde er det ikke helt ligegyldigt, hvordan du når de gode resultater.
Virksomhedens ledelse har opstillet nogle høje standarder for, hvordan salget skal foregå. Du skal selvfølgelig være både ihærdig og vedholdende, men salget er i høj grad baseret på en tillidsopbyggende salgsstrategi, hvor faglig rådgivning og stor troværdighed i salget vægtes højt.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling, hvor din ihærdighed og dine gode salgsresultater bliver belønnet med gode muligheder for at tjene en særdeles god løn.

Samtidig får du mulighed for at blive en del af en meget spændende virksomhed i rivende udvikling, hvor du bliver hørt og i høj grad kan være med til at gøre en forskel.

Løn:
En attraktiv lønpakke - baseret på en god fast løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og en attraktiv bonusordning. Kørsel i egen bil efter statens takster.

Egenskaber:
Du er en både ihærdig og proaktiv person, der er meget resultatorienteret. Du er derfor vedholdende og sætter en ære i at levere gode resultater.

Det forventes, at du er tillidsvækkende, troværdig og god til at kommunikere på alle niveauer, samt at du har finansiel forståelse.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har gode erfaringer med at sælge over telefonen og gerne investeringsløsninger.

Uddannelser:
Vi er åbne for forskellige uddannelsesmæssige indgangsvinkler til stillingen.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med CRM systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
Nordic Solar Management A/S er et velkonsolideret selskab, der i dag driver to selvstændige investeringsfonde: Nordic Solar Energy A/S og Nordic Solar Global A/S.

Nordic Solar Energy A/S blev etableret i 2010 og er baseret på en investeringsstrategi, hvor der udelukkende investeres solparker i drift. Afkastet har i flere år ligget over 8%, og selskabet har planer om en børsnotering i løbet af 1-2 år. Du kan læse mere om selskabet her: www.nordicsolar.eu

Nordic Solar Global A/S, som blev lanceret i 2018 med fokus på investering i byggemodnede solprojekter, har også fået god opbakning fra investeringsivrige investorer, der tiltrækkes af de høje afkast, og som ønsker at gøre en forskel i forhold til mere bæredygtige energiløsninger. Du kan læse mere om selskabet her: www.nordicsolar.eu/global

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Hellerup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Sales & Client Executive/29720

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.