SALGS- OG KUNDESUPPPORTER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til servicering af kunder internationalt

Stillingsbeskrivelse:
Virksomheden er i rivende udvikling, derfor er der tale om en nyoprettet stilling, du selv kan være med til at præge. Du refererer i det daglige til den administrerende direktør og kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i virksomheden i denne spændende stilling, hvor du primært kommer til at arbejde med kundesupport, ordrebehandling samt support af virksomhedens sælgere. Du kommer derfor til at beskæftige dig med opgaver, der spænder lige fra ordrebehandling, registrerings- og indtastningsopgaver, til salgssupport og håndtering af leads.

Du koordinerer med produktion og lager omkring leveringstider og følger løbende op på nye salgsordrer i tæt dialog med kunden, sælgere, indkøbere og produktionen. Du får god mulighed for at være med til at gøre en forskel både i forhandler- og salgsleddet, ligesom du ikke er bleg for at kontakte en potentiel kunde på baggrund af indkomne leads for indhentning af yderligere information. Meget af korrespondancen foregår på mail, men du skal ikke være bleg for også at kunne gribe telefonen og ringe.

Du får god mulighed for at blive involveret i mange forskellige arbejdsområder. Des mere du kan kapere, des mere vil du blive involveret i.

Du tilbydes:
En central stilling, hvor du vil få en bred kontaktflade både internt i organisationen, nationalt og internationalt til kunder og samarbejdspartnere. Virksomheden har tradition for, at medarbejderne bliver i mange år, og man gør meget ud af, at man på arbejdspladsen har det godt sammen og samarbejder i respekt.

Der er en venskabelig omgangstone og et rummeligt klima. Organisationen har en flad struktur, hvor alle har en rimelig medbestemmelse på deres område.

JVL har et godt socialt miljø og har 2-3 sociale arrangementer om året.
Du tilbydes 5 + (1) ferieuge.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning.

Egenskaber:
Du trives i en meget administrativ stilling og evner at balancere din omhyggelighed og ordenssans med effektiv eksekvering. Med dit gode overblik mestrer du at have mange forskellige opgaver i gang samtidigt, og du trives med en bred kontaktflade, primært kunder.

Du finder tilfredsstillelse i at yde en god service samt i at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med mange forskellige opgaver, herunder også ordrebehandling, salgssupport og disponering.

Uddannelser:
Indgangsvinklen til denne stilling kan være flere, så virksomheden er åben for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT. Har du kendskab til Navision Attain og/eller Microsoft Dynamic, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
JVL A/S er et 100% danskejet firma, som i 30 år har udviklet og produceret step- og servomotor styringer til brug indenfor robotter og industriautomatisering.

Virksomheden er ISO9001 certificeret og en stor del af omsætningen sker primært i udlandet via et net af egne kontorer og forhandlere i Europa og USA.

Produkterne bliver brugt i en bred vifte af anvendelser i ind- og udland hos store ledende producenter indenfor flyproduktion, industrirobotter, bilproduktion, forskning, pakkemaskiner o.m.a.
Slutkunderne tæller bl.a.: Boeing, Bosch, Airbus, Atlas Copco, Novo, Vestas, Tesla, Audi, VW m.fl. Virksomheden understøtter alle de mest udbredte protokoller såsom ProfiNET, Powerlink, EtherCAT,
EtherNet/IP, Sercos III, Modbus TCP. Vi har produktion, service, udvikling, og salg etc. ”in-house”.

Du kan læse mere om JVL her: www.jvl.dk og har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Birkerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Salgs- og kundesupporter/29620

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.