AREA SALES MANAGER - Process Automation - Jylland (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Georg Fischer vækster og søger derfor endnu en medarbejder – denne gang til Jylland

Stillingsbeskrivelse:
Du vil her få en spændende og nyoprettet stilling, som du i høj grad selv kan/skal være med til at præge. Du bliver en del at et internationalt netværk med gode karrieremuligheder. I det daglige bliver du en del af et sundt arbejdsmiljø med et godt fællesskab, masser af humor og frihed under ansvar. Der vil være gode muligheder for efteruddannelse og et løbende kompetenceløft, da man er meget åben for, at man løbende videreudvikler sig både fagligt og personligt. I øvrigt har virksomheden tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Stillingen er en del af en ambitiøs international vækststrategi, hvor der skal sættes større fokus på markedsføring og salg af løsninger inden for procesautomation.

Du skal styrke salgsteamet med din viden og salgserfaring inden for procesautomatik og sikre, at kunderne får den bedste løsning.

Du bliver ansvarlig for formidling og salg af automatikløsninger til virksomheder inden for procesindustrien, rådgivende ingeniører, OEM markedet, hospitaler, forbrændingsanlæg m.v., beliggende i Jylland.

Du refererer i det daglige til salgschefen og arbejder tæt sammen med dine kollegaer i eksternt salg omkring salg af automationsløsninger. Dit fokusområde er salg og rådgivning inden for automation, så det er din opgave at sparre med dine kollegaer omkring området, ligesom du kommer til at arbejde tæt sammen med dem omkring rørsystemer i plast, automatiske ventiler, måleudstyr -og analyseudstyr, da du driver salget af automatik løsninger og det samlede rørsystem.

Du får en god teknisk dialog med dine kunder omkring løsninger og muligheder, og skal også være indstillet på at præsentere produkter og holde produkttræning overfor mindre og større forsamlinger.

Der vil være en meget stor portefølje af eksisterende kunder, der allerede kender virksomheden, som du starter op med at besøge. Når du er blevet kørt godt ind i stillingen, forventes det, at du også opsøger nye potentielle kundeemner.

Du bliver tilknyttet kontoret i Taastrup, men arbejder som udgangspunkt fra din hjemmearbejdsplads. Her står du selv for planlægningen af dit arbejde og booker selv dine kundemøder.

Du vil få god opbakning fra den interne salgsafdeling, som er din forlængede arm, og som med dig på sidelinjen, hjælper med bestilling og udsendelse af produkter, udarbejdelse af tilbud m.v.

Da du vil få Jylland som dit markedsområde, forventes du at bo centralt i området.

Du tilbydes:
En spændende nyoprettet stilling som du i høj grad selv kan/skal være med til at præge.

Løn:
Du vil få en god fast løn, bonus, pensionsordning, sundhedsordning og firmabil.

Egenskaber:
Du er en udadvendt, kontaktskabende og åben person, der har gode kommunikationsevner, og som derfor forstår og formår at sparre med dine kunder på et teknisk højt niveau. Du er god til at se tekniske helheder, og forstår at koble de tekniske komponenter sammen til en totalløsning.

Det forventes, at du er meget selvkørende, men samtidig også en god holdspiller, der er fleksibel og hjælpsom både internt og eksternt.

En flittig, udadvendt og forretningsorienteret person, der er i stand til selv at planlægge sin dagligdag og trives med at skabe resultater og have budgetansvar, vil passe godt til denne stilling.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring med salg af automationsløsninger til industrien.

Uddannelser:
Du har en relevant teknisk uddannelse som maskinmester, automatiktekniker, el-installatør eller lignende.

Sprogkunder / EDB:
Du er vant til at begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale, og du er rutineret IT-bruger.

Virksomhedsbeskrivelse:
Georg Fischer A/S er et datterselskab af Georg Fischer AG, som er en stor schweizisk koncern, der er internationalt førende inden for plastrørsystemer i form af rør, fittings, ventiler, måleudstyr og procesautomatik.

Industrien bruger virksomhedens know-how og erfaring med den komplette kontrolsløjfe til at løse hele procesudfordringen. Georg Fischer er med dig hele vejen i processen, hvilket muliggør design, valg og installation af proces automatiseringssystemer.
GF er kendt for høj kvalitet og tilbyder den komplette løsning inden for plastrørssystemer, hvor automatik udgør en væsentlig del.

Der er i dag 17 medarbejdere tilknyttet det danske selskab i Taastrup.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Jylland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Area Sales Manager / 27922

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.