BOGFØRINGS- OG REGNSKABSANSVARLIG i en familieejet koncern, hvor aktiverne i al væsentlighed omfatter værdipapirer og ejendomme
Stillingen er på nedsat tid (30 timer), og der er høj fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
Stillingsbeskrivelse:
Du får en alsidig rolle med ansvar for både den daglige økonomidrift og den løbende rapportering.
Du refererer til virksomhedens økonomichef/indehaver og arbejder tæt sammen med både ejeren og koncernens Property Manager.
Dit primære ansvar bliver bogholderi og regnskab for koncernens selskaber, herunder månedsafslutning og løbende rapportering. I forbindelse med årsregnskabet sikrer du, at bogholderi og regnskabsmateriale er afstemt og klar til revisor, som forestår opstilling af årsregnskaberne.
Koncernen investerer primært i værdipapirer gennem private bankers samt i ejendomme, herunder ejendomsudvikling. Ejendomsadministrationen varetages af koncernens Property Manager.
Du får en central rolle i at sikre effektive og velfungerende økonomiprocesser og forventes løbende at bidrage til optimering og automatisering af arbejdsgange og rapportering.
En væsentlig del af opgaverne knytter sig til koncernens ejendomsportefølje. Du får ansvar for korrekte registreringer i Boligflow og for at sikre korrekt afregning af lejernes forbrugsregnskaber i tæt samarbejde med Property Manageren.
Forhandling af lejeaftaler og den daglige kontakt med lejere håndteres af Property Manageren.
Stillingen er på ca. 30 timer om ugen med stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Der forventes dog en løbende tilstedeværelse på kontoret minimum to dage om ugen samt tilgængelighed ved behov.
Du tilbydes:
Du får et job med stor fleksibilitet og en arbejdsplads med stabile rammer, hvor du både kommer til at arbejde meget selvstændigt og i tæt samarbejde i et lille team.
Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Du må godt have andet arbejde ved siden af dette job.
Egenskaber:
Du er vores nye bogførings- og regnskabsansvarlige, en person der elsker, at alt er ajourført, bogført og afstemt ugentligt.
Du sætter også pris på, at de månedlige rapporter foreligger så tidligt som muligt i den efterfølgende måned.
Du trives med at arbejde meget selvstændigt og forstår vigtigheden af høj integritet og fortrolighed. Du arbejder struktureret og systematisk og tager ansvar for dine opgaver.
Du er ærekær omkring dit arbejde og besidder derfor en høj faglighed. Samtidig er du en dygtig håndværker med en veludviklet ordenssans og et stærkt regnskabsmæssigt overblik.
Du arbejder systematisk, har en god forretningsforståelse og er meget analytisk. Derfor er du god til at gennemskue og analysere tal og regnskaber.
Erhvervserfaring:
Du har solid erfaring med bogholderi og regnskab fra en lignende stilling, hvor du har håndteret det samlede regnskab for ét eller flere selskaber.
Du trives i en mindre organisation med korte beslutningsveje og et uformelt samarbejde.
Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige uddannelsesmæssige indgangsvinkler til stillingen.
Sprogkunder / EDB:
Du er vant til at arbejde med sædvanlige IT og bogføringssystemer.
Virksomheden benytter i dag e-conomic, Excel og Boligflow.
Virksomhedsbeskrivelse:
TAG Koncernen omfatter 5 ejendomsselskaber og 2 selskaber med investeringer i værdipapirer.
Personalemæssigt er der tale om et selskab med få ansatte bestående af indehaveren, en økonomichef og en Property Manager. Egenkapitalen er af en betydelig størrelse med investeringer i flere banker, fonde m.v. Virksomheden er velkonsolideret.
Profilpartners varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden, og ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60 for en uforpligtende dialog.
Arbejdssted:
Roskilde og med mulighed for hjemmearbejde
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
2
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.
