KEY ACCOUNT MANAGER til miljøløsninger inden for affaldshåndtering og transport i byggebranchen

Du får ansvaret for en bred portefølje af både nye og eksisterende kunder i byggebranchen i Storkøbenhavn

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for en bred portefølje af både nye og eksisterende kunder i byggebranchen. Dine kunder vil primært være entreprenører, håndværksvirksomheder og andre aktører inden for byggeri og anlæg, som har behov for effektive, bæredygtige og driftssikre løsninger til affaldshåndtering.

Du kommer ind i virksomheden på et spændende tidspunkt, hvor den nye 2027-strategi netop er lanceret, og hvor hele fundamentet for salgsarbejdet er fastlagt.

Alt er tilrettelagt og klart til, at du kan overtage ansvaret for salget af smarte, miljøvenlige og værdiskabende affaldsløsninger målrettet byggeriet både til eksisterende samarbejdspartnere og nye kunder i Storkøbenhavn.

Der er ansat en erfaren, kommerciel og dedikeret salgschef, som har ansvaret for den overordnede salgsproces, men det er ude på byggepladserne og hos kunderne, at salget realiseres. Som virksomhedens ansigt udadtil formår du at omsætte strategi til konkret salg og sikrer samtidig, at kundeoplevelsen er professionel, tillidsfuld og værdiskabende.

Du er med til at forankre salgsstrategien solidt i både salgsarbejdet og kunderejsen i byggebranchen. Du arbejder målrettet med at fastholde og udbygge virksomhedens position på byggemarkedet gennem en professionel og rådgivende tilgang.

Du sætter dig ind i kundernes hverdag, arbejdsgange og udfordringer og formår i tæt dialog med kunden at tilbyde løsninger, der skaber reel værdi i forhold til effektivitet, økonomi og miljøhensyn.

Der vil være gode muligheder for daglig sparring med både salgschefen og et team af dedikerede kollegaer, der alle arbejder målrettet for at styrke virksomhedens position inden for byggeri og anlæg.

Stillingen indebærer desuden en naturlig del af rapportering og pipeline-styring, så beslutninger og vækst baseres på et solidt, datadrevet grundlag.

Som en del af en virksomhed med en kultur præget af engagement, handlekraft og samarbejde får du rig mulighed for at bringe dine idéer og erfaringer i spil og være med til aktivt at præge virksomhedens fortsatte vækst på byggemarkedet.

Du vil opleve stor frihed under ansvar samt en ledelse, der giver plads til initiativ, ansvar og nytænkning.

Du tilbydes:
At blive en del af en virksomhed i konstant udvikling, hvor medarbejdertrivsel, udvikling og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt.

Virksomheden lægger stor vægt på høj service og kompetent rådgivning, og du får en travl og varieret hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kunder og kolleger i og omkring byggebranchen med godt humør og stærkt sammenhold.

Løn:
Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning og firmabil.

Egenskaber:
Du er positiv, struktureret, vedholdende og trives med selvstændigt salgsarbejde, men fungerer samtidig som en stærk holdspiller.

Du har en sund konkurrencementalitet, et skarpt fokus på dine salgsaktiviteter og arbejder målrettet med pipeline, salgsdata og løbende opsøgende salgsarbejde rettet mod byggeriet.

Du kommunikerer klart og professionelt, arbejder proaktivt, struktureret og vedholdende med naturlig opfølgning og høj energi.

Du har solid kommerciel forståelse og formår at kombinere forretningssans med et højt aktivitetsniveau, hvor du trives med også at opsøge nye kunder og opbygge langvarige relationer i byggebranchen.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring med B2B-salg og kan dokumentere gode resultater fra tidligere stillinger. En baggrund som byggeleder med lysten til at prøve salgs- og rådgivningsvejen kan også være en vinkel for at bestride jobbet.

Det er en fordel, hvis du har brancheerfaring gerne fra salg til byggebranchen, men det er ikke et krav for at få succes i stillingen.

Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at sætte dig ind i kundernes behov og omsætte dette til værdiskabende løsninger.

Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Det forventes, at du er vant til at arbejde med Ms Office Pakken og generelt er komfortabel med digitale værktøjer, der understøtter dit salgsarbejde.

Virksomhedsbeskrivelse:
City Container A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering og transport. Med over 35 års erfaring leverer virksomheden smarte og miljøvenlige løsninger til både private, virksomheder og kommuner. Teamet på 200 dedikerede medarbejdere og virksomhedens moderne vognpark på 180 biler sikrer, at City Container altid sætter kunden i centrum og leverer den bedste service.

Virksomheden er kendt for sit høje serviceniveau og bestræber sig på at give den bedste og mest professionelle hjælp og rådgivning. City Container A/S er en del af Reconor Group A/S, som er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner.

Gruppen er en moderne logistik- og ressourceløsningsudbyder med det formål at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer.

Vi arbejder også på at mindske brugen af naturressourcer ved at anvende principperne for cirkulær økonomi, som understøtter FNs verdensmål. Reconor Group er ejet af Basalt Infrastructure Partners, har over 700 ansatte og en årlig omsætning på ca. DKK 1,5 mia.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Storkøbenhavn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

xx

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.