CUSTOMER SERVICE MANAGER med flair og interesse for tekniske løsninger

Du er den spillende træner, der gerne går forrest og viser vejen for det interne salgs- og serviceteam

Stillingsbeskrivelse:
Vil du stå i spidsen for et stærkt team og samtidig arbejde med teknisk krævende løsninger i et internationalt miljø?

Med reference til virksomhedens administrerende direktør får du ansvaret for tre engagerede medarbejdere i internt salg samt en medarbejder, der er tilknyttet virksomhedens værksted. Du bliver den samlende leder, der både sætter retningen, fordeler opgaverne og motiverer teamet, samtidig med at du selv tager hånd om de mest teknisk avancerede kundeforespørgsler.

Her er tale om løsninger, der kræver solid teknisk forståelse, og du får tæt sparring med den tekniske chef og et stærkt bagland i form af Global Sales Support, som er tilknyttet moderselskabet i Schweiz. Du kan derfor se frem til et bredt internationalt samarbejde – især med kolleger i Schweiz, hvor produktspecialister står klar til at hjælpe dig med at finde de bedste løsninger til de danske kunder.

Efter en grundig oplæring i virksomhedens produkter og løsninger vil du være i stand til at besvare tekniske spørgsmål, udarbejde tilbud, beregne og sikre, at kunderne får den optimale løsning.

Du er den, der følger opgaven hele vejen til mål og sørger for, at kunden er tilfreds med både proces og resultat.

Samarbejdet med det eksterne salgsteam er tæt, og alle relevante leads videresendes til dem. Du sørger samtidig for, at nye kunder og projekter bliver registreret i CRM-systemet, og at afdelingen hele tiden udvikler sine arbejdsprocesser. Du går forrest, når det gælder optimering, professionel håndtering af reklamationer og rettidig levering af månedsrapportering.

Du bliver en del af ledergruppen og får en udadvendt rolle med en bred kontaktflade – både til kolleger i Danmark og i virksomhedens udenlandske selskaber. Her får du en unik mulighed for at kombinere ledelse, teknisk specialistviden og internationalt samarbejde i en stilling, hvor din indsats gør en tydelig forskel.

Du tilbydes:
En spændende arbejdsplads, hvor trivsel prioriteres højt, og hvor du er med til at skabe virksomhedens værdier.
I denne stilling kan du i høj grad selv præge arbejdet, og du bliver en del af et internationalt netværk med gode karrieremuligheder.

I det daglige bliver du en del af et sundt arbejdsmiljø med et godt fællesskab, masser af humor og frihed under ansvar.
Der vil være gode muligheder for efteruddannelse og et løbende kompetenceløft, da man er meget åben over for, at man løbende videreudvikler sig – både fagligt og personligt.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning, bonusordning m.v.

Egenskaber:
Du er en udadvendt, serviceorienteret og proaktiv person, der er god til at skabe stærke relationer til både kunder og kollegaer.

Samtidig er du en struktureret person med et godt overblik, der er lyttende, har et åbent sind og er interesseret i både at lære og at lære fra sig.

Dine gode kommunikationsevner gør dig i stand til at kommunikere med alle typer mennesker, og du har let ved at begå dig.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft personaleansvar samt ledelse af et team og sikret den bedst mulige support og service til kunder og kollegaer i forbindelse med behandling af ordrer, tilbud og forespørgsler.
Har du også været inde over mange af de andre opgaver, som denne stilling indeholder, er det naturligvis en stor fordel.

Uddannelser:
Det forventes, at du har en teknisk uddannelse som VVS-tekniker, maskintekniker, maskinmester eller anden relevant teknisk uddannelse.

Sprogkunder / EDB:
Du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale og er en rutineret bruger af IT, herunder CRM. Har du erfaring med SAP, er det en fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Georg Fischer A/S er et datterselskab af Georg Fischer AG, som er en stor schweizisk koncern, der er internationalt førende inden for plastrørsystemer i form af rør, fittings, ventiler, måleudstyr og procesautomatik. Industrien bruger virksomhedens know-how og erfaring med den komplette kontrolsløjfe til at udforme hele systemløsningen.

Georg Fischer er med dig hele vejen i processen, hvilket muliggør design, valg og installation af Georg Fischers komplette systemer. Med vores systemløsninger kan GF forsyne alle kunder ikke kun med delkomponenter af højeste kvalitet, men med en samlet alt-i-en-løsning.

Der er i dag 17 medarbejdere tilknyttet kontoret i Taastrup, der pr. 1. oktober 2025 flytter til Roskilde.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Arbejdssted:
Roskilde

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Customer Service Manager/2100

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.