SALGS- OG KUNDESUPPORTER

Du får en bred kontaktflade, idet du fungerer som bindeled mellem kunderne, indkøbsfunktionen og lagret

Stillingsbeskrivelse:
Du vil få en grundig indføring i de forskelligartede opgaver, som bliver varetaget fra salgskontoret i Danmark, via sideoplæring af dine kollegaer, som du også sidder sammen med i det daglige.

LAPP Danmark er førende leverandør af produkter og services inden for specialkabler, kabeltilbehør, kapslinger og automationsprodukter, hvorfor der vil være mange produkter, som du skal danne dig overblik over, så du kan rådgive kunderne bedst muligt.

Opgaverne er ordrebehandling på baggrund af kundehenvendelser telefonisk eller på mail, som vil optage det meste af din dag. Det vil sige varetagelse af den daglige kundedialog og mailkorrespondance, herunder oprettelse og opdatering af ordrer, håndtering af reklamationer samt diverse andre administrative opgaver, som kommer i forbindelse med de mange kundehenvendelser telefonisk og på mail.

Samtidig supporterer det interne team også de tre sælgere, som kører i hele Danmark.

Du får en bred kontaktflade, idet du fungerer som et slags bindeled mellem kunderne, indkøbsfunktionen og lagret, som ligger i Sverige samt med dine kollegaer tilknyttet det tyske moderselskab. I relation til kollegerne i moderselskabet er det primært dine kolleger på lagret samt produktspecialisterne, som du vil være i dialog med. I relation til tekniske spørgsmål, som kræver bredere specialistviden, er kollegaerne på hovedkontoret altid åbne for faglig sparring og rådgivning.

Stillingen fordrer, at du er i stand til at arbejde meget selvstændigt men også, at du er en god teamplayer. Teamet som sidder sammen i Greve er ikke så stort, men da salgskontoret har til huse i et charmerende kontorfællesskabt, med frokostordning og god mulighed for at møde andre ved kaffemaskinen, føles det alligevel som man er en del af en større virksomhed også på kontoret i Danmark.

Du tilbydes:
En meget alsidig og selvstændig stilling, hvor du vil få en bred international kontaktflade til dine mange kollegaer i Sverige og Tyskland.

Der vil desuden være gode faglige og personlige udviklingsmuligheder for den rette.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er et struktureret menneske, der har styr på dine ting, og som sætter en ære i at lavet et godt stykke arbejde.

Du forventes at være fleksibel og omstillingsparat, da man aldrig ved, hvad dagen bringer. Desuden er du videbegærlig og trives med mange forskellige typer opgaver i en travl hverdag med mange bolde i luften på samme tid.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med ordrebehandling, kunde- og salgssupport og gerne i en international virksomhed.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund men til erfaring eller kendskab til administrative opgaver i en teknisk virksomhed.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale og kan begå dig på svensk.

Det forventes, at du er en erfaren bruger af ERP-systemer og har du erfaring med SAP, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
LAPP Danmark er en salgsenhed, som er en del af LAPP Miltronic AB i Sverige. LAPP Danmark er førende leverandør af produkter og services inden for specialkabler, kabeltilbehør, kapslinger og automationsprodukter.

Virksomheden, som startede i 1965, forener et bredt varesortiment med høj teknisk kompetence og kvalificeret rådgivning. Et af de første produkter, som LAPP Danmark begyndte at importere, var et specielt kabel fra Tyskland med navnet ÖLFLEX®. ÖLFLEX® blev hurtigt et begreb, og i 2013 kunne kablet fejre 50-års jubilæum.

Al fakturering foregår fra hovedkontoret, LAPP Miltronic AB, i Nyköping, Sverige. LAPP Miltronic AB blev grundlagt i 1965, og der er ca. 90 ansatte fordelt på kontor, lager og egne produktionsanlæg til kundetilpasset konfektionering og fremstilling af spiralkabler.

På LAPP Danmarks salgskontor er der 8 ansatte, hvor de 3 er salgskonsulenter. Alt salg til det danske marked foregår derfra.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Arbejdssted:
Greve

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Salgs- og kundessupporter/207224

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.