REGNSKABSANSVARLIG

Stillingen er meget selvstændig og med god mulighed for selv at planlægge arbejdet

Stillingsbeskrivelse:
Du vil typisk komme til at sidde med ansvaret for alle opgaver inden for økonomi og regnskab i relation til selskabet og står derfor for alle opgaver i afdelingen.

Arbejdsopgaverne vil typisk være de gængse inden for økonomi & regnskab:

- Finansbogholderi
- Debitor- og kreditorstyring
- Diverse afstemnings- og bogføringsopgaver
- Momsafstemninger
- Lønninger - findes i nogle jobs men langt fra i alle
- Månedsafstemninger
- Klargøring af kvartals- og årsregnskaber til revisor m.v.

Det er meget forskelligt om du kommer til at sidde med et selvstændigt ansvar eller, om du bliver del af en regnskabsafdeling, mulighederne er mange.

Du er derfor meget hands-on både i forbindelse med de daglige bogførings- og afstemningsopgaver og i forbindelse med afslutning af måneds- og kvartalsregnskabet og ikke mindst årsregnskabet, som gøres klar til revisor.

Du refererer til CFO eller direktøren i virksomheden, som du hjælper med udarbejdelse af diverse budgetter, forecasts og analyser samt opfølgning på nøgletal m.v.

Du er medvirkende til den løbende optimering af arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, ligesom du er med til at sikre at budgetter, interne kontroller m.v. løbende bliver ajourført og videreudviklet.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling med høj grad af ansvar, indflydelse og mulighed for at præge, hvordan opgaverne skal løses nu og i fremtiden.

Løn:
Du får en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en proaktiv og talminded person, der involverer dig i tingene, og som trives med at arbejde med mange forskellige opgaver inden for økonomi og regnskab.

Du arbejder systematisk, har en god analytisk sans og god talforståelse.

Du bidrager gerne med forslag og idéer til optimering af arbejdsrutiner og systemer.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har siddet med ansvaret for en bred palette af opgaver inden for økonomi & regnskab.

Uddannelser:
Vi er meget åbne overfor forskellige uddannelsesmæssige indgangsvinkler til stillingerne, hvilket afhænger af virksomheden, som søger den nye medarbejder.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale og er en rutineret bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Vi har flere kunder i hele Danmark, som efterspørger selvkørende bogholdere og regnskabsansvarlige, som kan varetage hele bogholderiet for en mindre eller mellemstor virksomhed overvejende beliggende på Sjælland. Det er langt fra alle stillinger, som bliver slået op på nettet.

Giv os gerne et kald på 21245050, så vi kan tage en snak om dine jobønsker kontra muligheder.

Arbejdssted:
Danmark

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Regnskabsansvarlig/205223

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.