SERVICELEDER (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

I samarbejde med afdelingschefen får du ansvaret for at lede og udvikle afdelingen, som også består af en flok dygtige elektrikere og en koordinator

Stillingsbeskrivelse:
Drømmer du om at udvikle dig som leder og kombinere din tekniske viden og praktiske erfaring i en hverdag med mangeartede opgaver? Er du en selvstarter med antennerne ude, og ifører du dig førertrøjen som det mest naturlige i verden? Så kunne du blive den fremtidige leder i serviceafdelingen i CR Electric.

Din opgave bliver at sammensætte og udvikle opgaverne og teamet.

Hos CR Electric kommer du til arbejde i en stor el-teknisk virksomhed, der både håndterer entrepriser, service, typehuse og fiber/ gravearbejde.

Virksomheden leverer kvalitetsløsninger, komplette skræddersyede kundeløsninger samt enestående service og rådgivning fra start til slut.

I CR Electric bliver du en del af en arbejdsplads med stort fokus på medarbejdertrivsel og en virksomhed i rivende udvikling og vækst.

Med reference til afdelingschefen, som også er medejer af virksomheden, står du i spidsen for et team af elektrikere i en meget alsidig stilling, hvor du fungerer som bindeleddet mellem kunderne og de elektrikere, der er i afdelingen.

Stillingen kræver både gode lederegenskaber, gode koordineringsevner og gode evner inden for økonomistyring, administration og relations opbygning.

Hovedopgaverne vil være følgende:

- Forventningsafstemning og løbende dialog med kunden
- Salg/mersalg
- Daglig koordinering af opgaver og projekter
- Økonomistyring
- Daglige ledelse/motivation af elektrikere
- Opfølgning på opgaverne.

Du har ansvaret for at lede og fordele arbejdet for de dygtige og meget selvkørende elektrikere, som er tilknyttet afdelingen.

Du får ansvaret for medarbejderudvikling, og er den der tilrettelægger, koordinerer og planlægger arbejdet for elektrikerne, som selv bestiller de dele, der skal bruges i forbindelse med en opgave, men du er naturligvis inde over, hvis der opstår problemer.

Opgaverne kan spænde fra en lille service/spjæld-opgave til projekter op til 1 mio. kr.

Du skal forvente et mix af din tid ude hos elektrikerne og din tid på kontoret.

Virksomheden er vokset enormt inden for de sidste år, så der vil være god mulighed for at være med til at bidrage med gode ideer til en løbende optimering af arbejdsmetoder, processer og generel udvikling af afdelingen. Dertil kommer at man vægter tryghed i ansættelsen og det gode kollegaskab.


Du tilbydes:
Et attraktivt og spændende job med varierende arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Et fantastisk arbejdsmiljø med højt humør, godt samarbejde og sociale arrangementer.

Frihed under ansvar og mulighed for at forme dine egne arbejdsopgaver.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.


Egenskaber:
Vi søger en person som er:

• Tillidsfuld-/skabende
• Proaktiv
• Kundeorienteret
• God til at bevare overblikket – selv i pressede situationer
• Handlekraftig
• Fleksibel
• Omstillingsparat
• Forstår at gode resultater skabes af det gode samarbejde
• Ambitiøs
• Ansvarsbevidst

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ledelsesansvaret for flere elektrikere. Alternativt har du været uformel teamleder og ønsker et mere formelt lederansvar.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker eller el-installatør.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til engelsk og dansk i skrift og tale, og er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
CR Electric er en moderne virksomhed, der i dag beskæftiger mere end 200 kvalificerede og veluddannede medarbejdere inden for entreprise, service, typehuse og fiber/gravearbejde.

Virksomheden blev grundlagt for mere end 30 år siden og har siden været i trivsel, udvikling og vækst.

Virksomheden er kendt for at agere og reagere med stor fleksibilitet og hurtighed, og der er ikke langt fra idé til handling.

I CR Electric fokuseres på kvalitet, pålidelighed og langsigtet samarbejde og med en flad struktur, bygges hverdagen på gensidig fleksibilitet og medarbejderansvar. Det er ledelsens ambition at være branchens foretrukne arbejdsplads, der tilbyder faglig udvikling, frihed under ansvar og gode arbejdsvilkår.

Du kan læse mere om CR Electric her: www.crelectric.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Roskilde

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Serviceleder/204423

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.