INGENIØR / EL-INSTALLATØR

Som får muligheden for at være med til at udvikle el-afdelingen i en velfungerende rådgivende ingeniørvirksomhed

Stillingsbeskrivelse:
Danakon a/s ønsker at styrke deres rådgivning inden for el og søger derfor en dygtig ingeniør eller el-installatør, der kan være med til at videreudvikle el-afdelingen. Du kommer ind i en veldrevet ingeniørvirksomhed, hvor du bliver en del af et meget engageret team af ingeniører med baggrund inden for konstruktion og/eller VVS.

Du bliver specialisten inden for el, som tager sig af hele el-siden i de opgaver, som virksomheden får ind. Du får ansvaret for både mindre og store opgaver inden for nybyggeri og renovering, og skal derfor forvente at sidde med flere forskellige projekteringsopgaver på én gang. Du får både mulighed for at arbejde alene på opgaver og være en del af et team på de større opgaver. Du får en bred kontaktflade, idet du både kommer til at deltage i et bredt tværfagligt samarbejde internt i virksomheden og eksternt, hvor du står for dialogen med kunder og eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en af de mest vidende inden for el-området, og får således ansvaret for alt, lige fra den indledende snak med bygherreren til projektering, tilsyn samt dokumentation og aflevering til sidst. Du skal regne med, at du kommer til at sidde og projektere ca. 50% af din tid.

Er du interesseret i energirådgivning, er der allerede nogle store opgaver, du kan tage fat på, og da virksomheden laver mange opgaver inden for energimærkning, forventes det også, at du bistår energirådgiverne på el-siden. Har du arbejdet med commissionering, er det en stor fordel, da dette også vil være et område, som du kommer til at bistå med.

Tanken er, at du vokser med opgaven og måske overtager ansvaret for el-afdelingen på sigt.

Du tilbydes:
Du får en meget selvstændig stilling i en velrenommeret rådgivende ingeniørvirksomhed i god stabil udvikling. Ledelsesformen er moderne med stor frihed under ansvar.

Danakon har stort fokus på bæredygtighed i byggeriet, og videreuddannelse inden for dette område er en mulighed.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, sundhedsordning, frokostordning m.v.

Egenskaber:
Du er en selvmotiverende person, der er god til selv at planlægge din tid og dit arbejde. Du er udadvendt og dynamisk, men forstår også at fokusere på opgaven.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet bredt med el-opgaver enten hos en rådgivende ingeniør, en entreprenør eller som selvstændig.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller installatør.

Sprogkunder / EDB:
Der stilles ingen specielle krav til dine sprogkundskaber, men det forventes, at du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Danakon a/s er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der primært beskæftiger sig med rådgivning og projektering inden for bærende konstruktioner, VVS, anlæg, El samt DGNB.

I alle opgaver har virksomheden fokus på, hvordan de kan bidrage for at leve op til visionen om at realisere fremtidens bæredygtige løsninger. Hver dag bidrager de derfor til at udvikle byggeriet i en bæredygtig retning til gavn for mennesker, miljø og samfund. Det gøres ved, at de altid holder deres løfte til kunder og samarbejdspartnere – at virksomhedens medarbejdere altid har øje for lidt mer!

Danakon a/s har i dag 28 medarbejdere.

Ønsker du at høre mere om virksomheden og stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Tåstrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

INGENIØR/EL-INSTALLLATØR/204023

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.