AREA SALES MANAGER (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du bliver en del af en global koncern med stort fokus på bæredygtige løsninger

Stillingsbeskrivelse:
Du starter med at få en grundig onboarding og oplæring i virksomhedens smarte løsninger inden for bæredygtige kølesystemer via virksomhedens GF Akademi uddannelses- og onboarding program samt ved sidemandsoplæring.

I oplæringsfasen, og naturligvis også på sigt, vil du få god mulighed for at sparre på tværs af organisationen både med kollegaer i moderselskabet i Schweiz, med den adm. direktør og salgschefen, som du refererer til i det daglige. Sidst, men ikke mindst vil du have et tæt samarbejde med den af dine kollegaer, som sidder i samme funktion som dig, men som bor i Jylland, og som derfor arbejder med det jyske marked.

Stillingen er en del af en ambitiøs international vækststrategi, hvor en del af strategien er, at der også skal være fokus på markedsføring og salg af løsninger inden for sekundære kølesystemer.

Du skal styrke salgsteamet med din viden og salgserfaring inden for køleteknik og derved sikre, at kunderne får de bedste løsninger. Du bliver ansvarlig for formidling og salg af kølesystemer til egen forbrugende industri, kontorbygninger, hoteller, datacentre, hospitalssektoren m.v. beliggende på Sjælland.

Der vil være en meget stor portefølje af eksisterende kunder, der allerede kender virksomheden, som du starter op med at besøge. Når du er blevet kørt godt ind i stillingen, forventes det, at du også opsøger nye potentielle kundeemner. Du vil også have kontakten til de rådgivende ingeniørfirmaer.

Du får en god teknisk dialog med dine kunder omkring løsninger og muligheder, og du skal også være indstillet på at præsentere produkter og holde produkttræning overfor mindre og større forsamlinger.

Du står selv for planlægningen af dit arbejde og booker selv dine kundemøder. I det daglige vil du få opbakning fra den interne salgsafdeling, som er din forlængede arm, og som derfor hjælper dig med bestilling og udsendelse af produkter, udarbejdelse af tilbud m.v. - naturligvis med dig på sidelinjen.

Du får base på kontoret i Taastrup, og da dine kunder overvejende er sjællandske, forventes du at bo centralt på Sjælland.

Du tilbydes:
En spændende stilling som du i høj grad selv kan/skal være med til at præge.

Du bliver en del at et internationalt netværk med gode karrieremuligheder på sigt.

I det daglige bliver du del af et sundt arbejdsmiljø med et godt fællesskab, masser af humor og frihed under ansvar.

Der vil være gode muligheder for efteruddannelse og et løbende kompetenceløft, da man er meget åben for, at man løbende videreudvikler sig både fagligt og personligt.

I øvrigt har virksomheden tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:
Du vil få en god fast løn, bonus, pensionsordning, sundhedsordning og firmabil.

Egenskaber:
Du er en udadvendt, kontaktskabende og åben person, der har gode kommunikationsevner, og som derfor forstår og formår at sparre med dine kunder på et teknisk højt niveau, når det drejer sig om dit ansvarsområde.

Det forventes, at du er meget selvkørende, men samtidig også en god holdspiller, der er fleksibel og hjælpsom både internt og eksternt.

En flittig, udadvendt og forretningsorienteret person, der er i stand til selv at planlægge sin dagligdag og trives med at skabe resultater og have budgetansvar vil passe godt til denne stilling.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring med salg af køl og/eller beslægtede løsninger.

Uddannelser:
Du har en relevant teknisk uddannelse som VVS-montør, VVS-tekniker, maskintekniker, maskinmester eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er vant til at begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale, og du er rutineret IT-bruger.

Virksomhedsbeskrivelse:
Georg Fischer A/S er et datterselskab af Georg Fischer AG, som er en stor schweizisk koncern, der er internationalt førende inden for plastrørsystemer i form af rør, fittings, ventiler, måleudstyr og procesautomatik.

Georg Fischer er kendt for høj kvalitet, med fokus på komplette og bæredygtige løsninger for vores kunder.

Virksomheden sætter en ære i at finde den rigtige løsning og være en god samarbejdspartner for deres kunder, og ikke blot en leverandør.

Der er i dag 17 medarbejdere tilknyttet det danske selskab i Taastrup, hvor du vil have din base.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Sjælland med base i Taastrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Area Sales Manager/202622

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.