PROJEKTINGENIØR / KONSULENT med erfaring inden for pharma- og biotekindustrien

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Som en naturlig del af dit job vil du arbejde med stakeholders på alle niveauer hos virksomhedens kunder

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du at få ansvaret for egne projekter og/eller blive en del af et team, der arbejder på de store projekter, så er muligheden lige her. Du er med hele vejen, idet du får ansvar for projektet fra start til slut. Da projekterne udføres hos nogle af de førende danske virksomheder beskæftiget inde for udvikling og produktion af pharma- og biotekprodukter, vil din viden inden for processer, GMP og projektledelse, få god mulighed for at komme i spil.

Ellab bliver både involveret i mindre og store konsulentopgaver, som varer lige fra et par uger op til et år. Det vil være en kombination af din viden, dit erfaringsgrundlag og naturligvis dine ønsker og præferencer, som afgør hvilke projekter, du vil blive tilknyttet.

Du er primus motor i behovsafdækningsfasen, når udstyret skal specificeres som led i Basic Design Fasen. Du står for udarbejdelse af udbudsmateriale til underleverandører og entreprenører og deltager aktivt med at styre de udvalgte samarbejdspartnere i konstruktionsfasen. Du varetager FAT/SAT-aktiviteter og er ansvarlig for at diverse valideringsaktiviteter bliver gennemført.

I hele projektet er du i løbende dialog med kunden, det er derfor dit ansvar at kunden løbende bliver opdateret på status, og at kunden hele tiden er bevidst om din tilstedeværelse og de ydelser, som du og Ellab kan byde ind med.

Der vil være god mulighed for vidensdeling og sparring med kollegaer i det daglige. Du bliver nemlig en del af virksomhedens nordiske Field Service team, som pt. består af 20 dedikerede kollegaer, hvoraf de 13 er en del af konsulentteamet.

Virksomhedens kunder er inden for pharma- og biotekindustrien og overvejende beliggende i Nordsjælland. Da du kommer til at tilbringe det meste af din tid ude hos kunderne, vil det klart være en fordel, hvis du også har bopæl i området. Som konsulent skal du også være indstillet på at rejse ud til leverandører som led i konstruktionsfasen, du skal derfor være indstillet på, at der vil være op til 30 rejsedage p.a. i stillingen.

Du tilbydes:
Du tilbydes en dagligdag, hvor to dage aldrig er ens, og hvor du har mulighed for at udvide dine kvalifikationer og ikke mindst dit branchenetværk.

I Ellab prioriterer man den professionelle udvikling igennem givende projekter og deltagelse i relevante kurser og konferencer.

Virksomheden er stolte over deres afslappede, sociale atmosfære og arbejdsmiljø samt en kultur, som støtter og belønner ideer og ambitioner.

Løn:
Du får en god fast løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt og er god til at samarbejde med både kunder og leverandører.

Derudover har du en høj grad af selvstændighed, gå-på-mod og fleksibilitet.

Du har god humor og værdsætter kollegial åbenhed.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 5 års erfaring inden for pharma- eller biotekindustrien, bred faglig viden inden for produktionsudstyr og har en god GMP-forståelse.

Det er klart en fordel, hvis du har erfaring som konsulent.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør med linjerelevans til branchen.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og gerne dansk i skrift og tale på et højt niveau og er en erfaren bruger af minimum et og gerne flere projektstyringsværktøjer.

Virksomhedsbeskrivelse:
Ellab er en førende international virksomhed, som er specialister inden for præcisionsmåleudstyr og validering af termiske processer i fødevare-, medicinal- og hospitalsindustrien.

Ellab, som blev etableret i Danmark i 1949, har i dag 580 dedikerede medarbejdere internationalt, hvoraf de 160 er tilknyttet Ellabs udviklings- og konsulent hus i Danmark.
Der er 27 salgs- og servicecentre og mere end 50 distributører, hvilket giver virksomheden en unik mulighed for at levere konsulent- og serviceydelser omkring validerings-, overvågnings-og kalibreringsløsninger Worldwide.

Med et velfunderet konsulentteam samt produktions-, forsknings- og udviklingsfaciliteter i Danmark og Storbritannien rådgiver, sælger og servicere Ellab udstyr i mere end 70 lande. Virksomheden er dermed verdens største inden for området.

Læs mere om virksomheden her: www.ellab.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Lyngby/Nordsjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektingeniører/202122

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.