SERVICELEDER med fokus på teknisk rådgivning inden for varmepumper

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der er tale om en lederstilling med stor kundekontakt

Stillingsbeskrivelse:
Du vil få god mulighed for både faglig og personlig udvikling i denne meget alsidige stilling, hvor du som den spillende træner bliver medvirkende til at sikre at teamet, som sidder med ansvaret for varmepumper, fungerer optimalt.

Du vil få en grundig oplæring i METRO THERMs produkter og løsninger inden for varmepumper og får hurtigt en vigtig funktion i teamet som den spillende træner, der får ledelsesansvaret for to teknikere, som du sparrer med i det daglige.

Samtidig servicerer du selv en lang række kunder og er dermed medvirkende til, at kunderne oplever et professionelt og generelt højt serviceniveau, når de henvender sig vedrørende METRO THERMS varmepumpeløsninger.

Foruden ledelsesrollen bliver din primære opgave at yde teknisk rådgivning til kunder. Du forventes derfor at kunne gribe alle de bolde, som kommer ind i forbindelse med at kunderne henvender sig. Opgaverne spænder lige fra teknisk rådgivning i forbindelse med valg af en varmepumpeløsning, problemer med en installation eller trouble shooting i forbindelse med de mere komplicerede problemstillinger, som dine kollegaer i 1. line support ikke kan håndtere.

Du er også aktiv deltager i håndtering af reklamationer på varmepumper, hvor det vil være dig, der tager dialogen med kunden og finder en løsning. Du har ansvaret for opgaven lige fra den kommer ind - til den afsluttes.

Du står derfor både for koordinering af de samarbejdspartnere, bestilling af reservedele, ligesom du er ansvarlig for fakturering, når opgaven er løst. Du kommer til at referere til afdelingslederen, og da stillingen er nyoprettet, vil du få god mulighed for selv at præge stillingens indhold og komme med input til nye ideer.

Du tilbydes:
Du får et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en vækstvirksomhed. Der er tale om en meget selvstændig stilling, som du i høj grad kan være med til at præge, og du vil få indflydelse på både på den korte og på den lange bane. Organisationen er flad og uformel med en humoristisk omgangstone og korte beslutningsprocesser.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer + pensionsordning og sundhedsordning.

Egenskaber:
Du er en selvmotiverende, engageret, udadvendt og handlekraftig person med en god gennemslagskraft, der gerne tager initiativ, og du er god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker.

Kommunikation og relationsopbygning på tværs af de forskellige afdelinger i virksomheden er derfor naturligt for dig. Du arbejder struktureret, er pligtopfyldende og har ordenssans. Samtidig er du god til at gå foran og tage ansvar for at opgaverne bliver løst. Du arbejder systematisk, målrettet og vedholdent, og du besidder et godt overblik og overskud til at få opgaverne løst.


Erhvervserfaring:
Der kan være forskellige indgangsvinkler til stillingen, men det er klart en fordel, hvis du har erfaring med hele installations- og idriftsættelsesprocessen.

Uddannelser:
Vi er meget åbne overfor forskellige relevante uddannelsesmæssige baggrunde. Det kunne være som VVS-installatør, elektriker, maskinmester eller andet relevant, hvor du har erfaring med varmepumper.

Sprogkunder / EDB:
Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
METRO THERM blev grundlagt i 1921 og gennem generationer har virksomheden leveret varme og varmt vand til danskerne. Siden 1940’erne har virksomheden udviklet og solgt beholderløsninger.

De senere år har virksomheden udvidet fokus til også at omfatte varmeløsninger inden for fjernvarme og varmepumper; stadig med samme kompromisløse fokus på kvalitet og energioptimering. Som METRO THERM kunde får du et dansk produkt, som du er sikker på lever op til gældende danske standarder.

METRO THERM vandvarmere og beholdere er både designet og produceret i Danmark, og virksomheden er kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til gældende ISO-standarder. METRO THERM beskæftiger i dag 160 medarbejdere og har selskaber i Danmark, Sverige og Norge. METRO THERM A/S er ejet af den svenske storkoncern NIBE Industrier AB.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060

Arbejdssted:
Helsinge

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Serviceleder/199421

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.