PROJEKTLEDER med fokus på projekter i procesindustrien

Du er med i projektet fra den tidlige tilbudsfase til aflevering og opfølgning

Stillingsbeskrivelse:
Du får mulighed for at arbejde med små og store mekaniske projekter, som henvender sig til kunder indenfor procesindustrien dvs. raffinaderier, kemisk industri, kraftværker og anden energiproduktion. Du får ansvaret for styringen af projekterne fra start til slut, og bliver en vigtig medspiller i salgs- og tilbudsprocessen, hvor din brede tekniske indsigt og gode forretningsevner vil komme i spil, når du snakker løsninger og muligheder med kunderne.

Med base på hovedkontoret i Ringsted er det dig, der binder enderne sammen på de projekter, som du får ansvaret for. Du sikrer, at der altid bliver leveret løsninger af høj kvalitet til aftalt tid og budget. Du kommer både til at arbejde med projektledelse på store og små projekter. På de mindre opgaver kommer du også til at stå for indkøb, kvalitetssikring og dokumentation, hvorimod du bliver en del af en projektorganisation på de helt store projekter.

Du deltager aktivt når, der skal diskuteres tekniske løsninger og muligheder på de store projekter. Du er med til tilbudsgivning omkring bl.a. kostkalkulation og kontraktlige forhold, og har også ansvaret for indkøb. Når du er leder på et projekt, vil dele af arbejdet foregå ude hos kunderne. Kundekontakt bliver derfor en væsentlig del af din hverdag, hvorfor det er vigtigt, at du også er åben for en vis rejseaktivitet, som vil være ca. 30 overnatninger p.a.

Projekterne varierer altid meget og varer typisk fra nogle uger til mange måneder med budgetter fra et par hundrede tusinde til trecifrede mio. beløb.

Du har det overordnede ansvar for entrepriserne, hvorimod selve styringen af projekterne ude på sitet typisk bliver varetaget af kompetente montageledere.

Du kan se frem til et job med stor kontaktflade både internt i egen organisation samt eksternt til forskellige interessenter og med mulighed for at få ledelsesansvar på sigt.


Du tilbydes:
En virksomhed, som anerkender medarbejderne som hjertet i virksomheden. De anser medarbejdere, som drivkraften og passer derfor godt på dem. Virksomhedens værdier er baseret på nogle grundlæggende elementer såsom høje etiske standarder, retfærdighed, teknisk kompetence og fremsynet tænkning.

Løn:
En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Da du kommer til at arbejde med flere opgaver på en gang, er det vigtigt, at du arbejder systematisk, besidder et godt overblik, og er fleksibel ift. at levere lidt ekstra, hvis der er særlig travlt.

Du interesserer dig også for det økonomiske og besidder en stærk kommerciel tæft.

Du er selvstændigt arbejdende og trives i en funktion, som både er meget kommerciel og udadvendt, hvor du gerne går forrest og inspirerer dine kolleger i forhold til opgaveløsningen.


Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med koordinering og ledelse af store tekniske projekter og, hvor du også har haft ansvaret for det kommercielle.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, maskinmester eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale. Du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Med mere end 50 åre eksistens og erfaring i den industrielle branche. I Danmark blev Veltec grundlagt i 1969 af smeden William Petersen, dengang under navnet Skandinavisk Industriservices. I dag er Veltec er en del af den tyske familieejede gruppe Plant Systems & Services PSS GmbH. Ud over Veltec i Danmark og Norge ejer PSS også Veltec i Tyskland og Belgien samt virksomheden Etabo Energitechnik & Anlagenbau.

PSS gruppen har i alt ca. 1200 ansatte og en årlig omsætning på 200 millioner Euro. Passionen er i dag den samme som for 50 år siden, men kompetencerne er blevet stærkere, specialiseringen er blevet større og teknologien har udviklet sig og, virksomheden opererer nu mere internationalt. I dag er Veltec Industrial Services A/S en af Nordens største og en pålidelig totalleverandør indenfor den industrielle branche.

Veltec Industrial Services A/S er en velfungerende, professionel og anerkendt servicevirksomhed med speciale i smedefaget, der leverer serviceydelser i høj kvalitet indenfor industrierne olie og gas, petrokemi, kemi, energi samt den maritime branche. Det er ofte store procesanlæg, raffinaderier og kraftværker, man arbejder med, for kunder som Haldor Topsøe og MAN Diesel.

Derudover har virksomheden også kunder som Novo Nordisk, Inter Terminals, Forsvaret og mange andre. Veltec Industrial Services har specialiseret sig i mange forskellige ydelser idet, man både designer, udvikler, konstruerer, implementerer og servicerer for virksomheder i Danmark og flere steder i Europa.

Arbejdssted:
Ringsted

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PROJEKTLEDER/198021

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.