MARKETING- OG PROJEKTANSVARLIG (Besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med ansvar for også at gribe mange andre opgaver

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at arbejde med en bred pallette af opgaver på tværs af de selskaber, der investeres i. Vi søger derfor en dedikeret og proaktiv person, der er selvmotiverende og god til at begå sig på alle niveauer.

Da stillingen er nyoprettet, er du selv medvirkende til at forme din egen stilling. Du får ansvaret for branding, kommunikation og marketing for flere selskaber samtidig med, at du kommer til at fungere som en form for forlænget arm for selskabets direktører. Du vil i det daglige referere til COO’en.

Et af dine fokusområder vil være branding af de forskellige selskaber, der investeres i, hvilket foreløbigt er inden for personlig sikkerhed og dertil relateret kursusvirksomhed, og flere vil løbende komme til. Du forventes derfor at være velbevandret inden for SoMe markedsføring. Du vil få mulighed for både at arbejde meget strategisk men også operationelt, idet du både får ansvaret for udarbejdelsen og implementeringen af kommunikations- og marketingstrategier samtidig med, at du arbejder hands-on med stort fokus på gennemførelse og implementering af strategierne.

Som nævnt drives der i dag kursusvirksomhed fra et af selskaberne. I den forbindelse vil du komme til at stå for alt det praktiske i forbindelse med kursusafholdelse internationalt. Du får ansvaret for at arrangere kurser og sørger derfor for, at alt det praktiske fungerer og står klart til instruktørerne, der dog selv står for deres kursusmateriale.

Et andet af investeringsprojekterne er en kursusejendom, som skal istandsættes. I den forbindelse vil du få ansvaret for dele af byggestyringen i et projekt, som forventes at køre de næste to år. Efterfølgende vil Facility Management og koordinering af diverse kurser og arrangementer også komme til at ligge på dit bord.


Security er et andet spændende område, som du vil komme til at arbejde med, hvor du vil få kontakt til meget velhavende kunder, hvilket du også forventes at kunne håndtere.

Din rolle bliver både at sikre positioneringen af udvalgte virksomheder, ligesom du er primus motor på udarbejdelse og præsentation af salgs- og markedsføringsmateriale til kampagner, salgsmøder, udstillinger m.v.

Du vil blive involveret i opbygningen af en IT-struktur, ESG-politikker, budgetter m.v. og vil være primus motor i etableringen af arbejdsgange og strukturer for flere af selskaberne.

Du har fingeren på pulsen, interesserer dig for og følger derfor med i udviklingen inden for digital marketing, SoMe og andre relevante områder.

Stillingen giver dig en stor international kontaktflade, samt mulighed for at jonglere med mange bolde på en gang, og dette både på strategisk og operationelt plan.

Du tilbydes:
Da stillingen er nyoprettet, vil du få mulighed for at præge dels din egen stilling, men ikke mindst virksomhedens udvikling på både den korte og den lange bane.

Et helt unikt job i meget inspirerende rammer. I en stilling hvor du vil få god mulighed for at sætte dit præg både på detaljen og de overordnede linjer.

Løn:
Du får en konkurrencedygtig løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er en dynamisk person, der er god til at tage initiativ, og som samtidig har en god forretningsforståelse og evne til at tale med forskellige typer mennesker.

Du er salgs- og serviceorienteret og evner at kommunikere på mange forskellige niveauer og er samtidig en meget selvkørende og engageret person, der er i stand til at have mange bolde i luften på én gang.

Du er ikke bange for at stille dig op foran en forsamling, men trives også med at skulle arbejde meget selvstændigt med dine opgaver. Du er analytisk og besidder gode planlægningsevner samt et godt overblik.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring med moderne marketing og har derfor arbejdet meget hands-on med dette.

Samtidig forventes du at have prøvet lidt af hvert, hvilket gør dig i stand til at byde bredt ind på de meget forskellige typer opgaver, du vil blive stillet overfor i denne stilling.

Uddannelser:
Din indgangsvinkel til stillingen kan være flere, og vi er derfor meget åbne overfor forskellige typer baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk og er en erfaren bruger af IT. Har du erfaring med brug af Photoshop og Illustrator, er det en stor fordel.




Virksomhedsbeskrivelse:
Vores kunde er en velkonsolideret investeringsvirksomhed, som har investeret i en række nationale og internationale selskaber.

Selskabet er i dag ejet af en pengestærk international kapitalfond samt en dansk investor, der kontinuerligt er på jagt efter nye investeringsmuligheder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Vedbæk

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

MARKETING- OG PROJEKTANSVARLIG/197521

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.