AREA SALES MANAGER til salg af løsninger inden for automation og/eller el-mekanik (Besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der vil være god mulighed for at blive virksomhedens produktspecialist inden for det område, hvor du er faglig stærkest

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af et meget dedikeret team, som gerne hjælper hinanden og løfter i flok samtidig med, at du kommer til at repræsentere en virksomhed, som er kendt for at sælge kvalitets løsninger inden for et bredt spekter af produktområder. Disse områder spænder lige fra kabel- og forbindelsesløsninger til elektronik, ventilation & køling. automation og el-mekaniske løsninger. Afhængig af dit erfaringsgrundlag vil dit fokusområde overvejende være løsninger inden for automation d.v.s. sensorer, præcisions måling, vision systemer, sensorer, robotter, plc og meget mere og/eller el-mekaniske løsninger.

Dvs. løsninger inden for motorer & gear, EMC-produkter, switche, strømforsyninger, lystårne, signalhorn og maskinbelysning, motorstartere og overvågning, Trykknapper, joysticks, relæer m.v. Med den brede produktpallette er mulighederne mange, og det vil derfor i høj grad være dig, der sætter dagsordenen for dit eget salg.

Du får en eksisterende portefølje af kunder, som du skal vedligeholde og udbygge relationerne til. Derudover forventes det naturligvis også, at du løbende tager fat i nye potentielle kundeemner, så du løbende udbygger din portefølje af kunder.

Din målgruppe er industrien bredt dvs. både til OEM markedet, tavlebyggere og ikke mindst til slutbrugere, som er virksomheder beliggende i hele landet. Du skal derfor være indstillet på, at du lejlighedsvis også skal afsætte nogle dage til at besøge virksomheder i Jylland og på Fyn. Stillingen indeholder derfor 30 overnatninger ude p.a.

Som udgangspunkt skriver du selv dine tilbud men bliver også supportet af dine kollegaer i intern salg i det daglige, men i forbindelse med de mange projekter, som du løbende er medvirkende til at igangsætte, har også du en tæt dialog med både producenter og underleverandører i ind-og udland.

Foruden, at du kommer til at blive budgetansvarlig for dit eget salg, kommer du også til at fungere som en slags produktspecialist inden for det produktområde, hvor du er stærkest. Dette kombineret med, at der i høj grad er tale om salg af løsninger, hvori komponenterne indgår, bevirker at du kommer til at bruge meget tid på at rådgive og vejlede kunderne om løsninger og muligheder og lejlighedsvis sparre med dine kollegaer.

Du tilbydes:
Et spændende job, med gode kvalitetsprodukter og masser af udfordringer, hvor der er højt til loftet og stor frihed under ansvar, hvis du præsterer som forventet.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, fri bil/bilordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Vi forventer, at du er en åben og udadvendt person, der både er resultatorienteret, proaktiv og dynamisk i dit arbejde. Samtidig er du en meget selvmotiverende og initiativrig person, der arbejder vedholdende og målrettet med dit salg.

Du er meget kundeorienteret og sætter derfor en ære i altid at fungere som en professionel sparringspartner for dine kunder.

Du arbejder meget struktureret og ansvarsbevidst samtidig med, at du besidder teamspirit og gode samarbejdsevner.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring med salg af tekniske løsninger.

Uddannelser:
En uddannelsesmæssig baggrund som elektriker, automationsmekaniker- eller tekniker, produktionsteknolog eller andet relevant vil være en fordel, men vi er også åbne overfor den autodidakte sælger med erfaring fra salg af tekniske løsninger.

Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er flydende og dansk og kan begå dig på engelsk i skrift og tale. Du er en erfaren bruger af IT og CRM systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
Eltech Solutions A/S er en kundeorienteret og salgsorienteret virksomhed ejet af Addtech AB, der har valgt at fokusere på 5 områder:

• Kabel & forbindelse
• Elektronik
• Ventilation & køling
• Automation
• Elmekanik

For de enkelte produkter eller produktområder er der specialister, der kan rådgive og vejlede kunderne, så de får de helt rigtige løsning.

Baseret på en tæt dialog med kunderne og en grundig forståelse af deres behov, findes der i fællesskab frem til attraktive og konkurrencedygtige løsninger.

Virksomheden arbejder på at styrke samarbejdet mellem kunder og leverandører. Derfor har man stor interesse i at indgå strategiske partnerskaber med såvel kunder som leverandører. Et godt partnerskab giver mulig for at alle parter får del i den gensidige gevinst dette resulterer i.

Eltech Solutions er i rivende udvikling og har et dedikeret mål om at fortsætte med at udvide deres rolle på den globale markedsplads.

Arbejdssted:
Smørum / Danmark

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Area Sales Manager/197221

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.