ADMINISTRATIV MEDARBEJDER / REGNSKABSMEDARBEJDER (besat)
Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere
Du får mulighed for at være med til at skabe større livskvalitet for mennesker med autisme/ADHD
Stillingsbeskrivelse:
Du får en meget alsidig stilling, hvor du får mulighed for at være med til at skabe endnu større livskvalitet for mennesker med autisme/ADHD. Du vil få en grundig indføring i jobbet, hvor du bl.a. deltager i et kort kursus om autisme/ADHD for dermed at give dig større indsigt inden for området.
I det daglige refererer du til og arbejder tæt sammen med direktøren, så du vil få god mulighed for at blive involveret i virkelig mange forskellige opgaver, og dermed få god mulighed for at præge både din egen stilling og dagligdagen hos SOVI.
Stillingen har som nævnt mange facetter, idet du både varetager en del regnskabsmæssige opgaver, har en form for PA funktion for direktøren samtidig med, at du er kontorets "blæksprutte", der får hverdagen til at fungere.
De administrative opgaver, som kan henføres til økonomi og regnskab, er du ikke helt alene om. Virksomheden har nemlig et tæt samarbejde med en revisor, der står for alt i relation til årsregnskabet, og som vil være tilgængelig, hvis du har spørgsmål.
Du varetager de daglige bogførings- og afstemningsopgaver, fakturerer en gang om måneden og rykker for de manglende betalinger. Du kører en månedsbalance og assisterer direktøren og teamlederne økonomisk og regnskabsmæssigt, hvis de har spørgsmål. Du oplærer virksomhedens instruktører i brug af fakturerings systemet og, når der skal lægges budgetter og lignende, arbejder du tæt sammen med direktøren.
I relation til de mere personaleadministrative opgaver er det dig, der står for indberetning af løn m.v. og sørger for refusioner og registrering af sygdom, barsel, fleksjob osv. I forbindelse med rekruttering og on boarding af nye medarbejdere, afskedigelser og lignende, sparrer du med direktøren, idet det vil være dig, der sørger for alt det administrative og, som derfor holder din viden inden for området ajour.
Du bidrager når telefonen skal besvares og deltager i diverse møder, som er relevante for dig. Du er i det hele taget med til at få tingene til at glide.
Med andre ord skal du ikke være bange for at tage fat, hvor der er behov. Har du mod på at løse diverse ad-hoc opgaver, som løbende dukker op, er mulighederne mange.
Det gælder om at gribe så mange "bolde" som muligt. Des flere opgaver/områder, du kan kapere, des flere vil du få.
Du tilbydes:
Selvom SOVI er en traditionsrig organisation med 50 år på bagen, har man altid haft fokus på at udvikle medarbejderstaben. Du får dygtige og dedikerede kolleger, der ligesom dig ønsker at skabe nye muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Sammen udgør virksomheden Danmarks bedste beskæftigelsesindsats for mennesker med autisme og/eller ADHD.
Du bliver en del af et godt kollegialt fællesskab, der prioriterer at støtte og vejlede hinanden og, hvor du får stor medbestemmelse på eget job. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, i det omfang det giver mening i forhold til dine arbejdsopgaver.
Løn:
Du får en fast løn, pensionsordning og fritvalgskonto.
Egenskaber:
Det er vigtigt, at du har flair for tal og både er meget omhyggelig, fleksibel og har et stort overblik. Du er en robust, engageret og energisk person, der er ærekær med de opgaver, som du beskæftiger dig med.
Samtidig er du udadvendt og rummelig og kan håndtere mange forskellige typer mennesker.
Erhvervserfaring:
Der er flere indgange til stillingen, men vi forventer, at du har god erfaring med diverse opgaver i en økonomiafdeling og har interesse for personaleadministrative opgaver.
Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.
Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er flydende i dansk i skrift og tale. Ydermere forventes det, at du er vant til at arbejde med IT.
Har du erfaring med e-conomic og Danløn, er det en fordel.
Virksomhedsbeskrivelse:
SOVI er en socialøkonomisk virksomhed med speciale i at tilrettelægge meningsfuld beskæftigelse for mennesker med autisme og/eller ADHD.
Virksomhedens mission er at skabe rum for livsglæde, fællesskab og positiv arbejdsidentitet for mennesker med autisme, ADHD og lignende diagnoser. Som socialøkonomisk virksomhed matcher virksomheden arbejdsmarkedets udfordringer, og gennem fleksibilitet og nytænkning udvikler vi løbende bedre løsninger for målgruppen såvel som sagsbehandlere og virksomheder.
SOVIs vision er at hjælpe mennesker med autisme og ADHD bedst muligt til at fastholde et arbejde eller en uddannelse og opnå et tilfredsstillende og aktivt medborgerskab i samfundet. SOVI´s kerneopgave er at afklare og udvikle arbejdsevnen hos mennesker med autisme for derigennem at skabe livskvalitet. I et beskyttet værksted er der dagligt 58 mennesker med autisme beskæftiget, og virksomhedens jobkonsulenter har ca. 100 ledige med autisme/ADHD i beskæftigelsesrettet forløb.
Der er i alt ca. 30 medarbejdere tilknyttet SOVIs faciliteter i Søborg.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.
Arbejdssted:
Søborg
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Administrativ medarbejder/197023
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.