FAGANSVARLIG leder med bred viden inden for VVS

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Ønsker du en stilling, hvor du vil få god mulighed for at få indflydelse på din egen og virksomhedens fortsætte udvikling, og medejerskab på sigt, så er muligheden her

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du en stilling, hvor du vil få god mulighed for at få indflydelse på din egen og virksomhedens fortsætte udvikling, og medejerskab på sigt, så er muligheden her ved jobbet hos Danakon a/s, som er en velrenommeret rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst.

Du bliver en del af ledergruppen og får ledelsesansvaret for 8 medarbejdere tilknyttet VVS afdelingen, hvor opgaver inden for el også figurerer.

Du leder og fordeler arbejdet mellem medarbejderstaben, der både består af projekterende ingeniører, projektledere og energispecialister med faglig baggrund inden for VVS eller el-teknik.

Virksomheden har fokus på renoveringsopgaver for de almennyttige boligselskaber men bygger også både pleje- og familieboliger, og arbejder med energirådgivning og energimærkning.

Du er med i de større opgaver fra start af, og deltager således både i tilbudsfasen, når projektet skal igangsættes, og du er med på sidelinjen, når det skal drives.

Igennem projektforløbet, har du det overordnede ansvar og forventes i den forbindelse at kunne arbejde tværfagligt med fokus på både konstruktion, VVS og el. Du er en moderne leder, der er tilgængelig, og som gerne går forrest. Du forstår at motivere og engagere den enkelte.

Du er fagligt velfunderet inden for de tekniske fag og deltager derfor aktivt i sparringen omkring problemløsning for kontinuerligt at skabe fremdrift i projekterne. Du står for afholdelse af månedsmøder og udviklingssamtaler med dine medarbejdere, og du er god til både at udvikle og motivere den enkelte - både på det faglige og det personlige plan.

Projektledelse er du rigtig dygtig til, og du har derfor en god forståelse for alle projektfaser, ligesom du begår dig godt i forhold til alle interessenter, der kan være omkring et projekt. Som en del af ledergruppen forventes det, at du er med til at repræsentere virksomheden udadtil og deltager i receptioner, erfa-grupper og lignende, ligesom du forventes løbende at komme med ideer til forbedringer og nye løsningsmetoder.

Du tilbydes:
Ansættelse i et veletableret firma, hvor et ord er et ord. Der er plads til at byde ind, og hvor det forventes, at du er proaktiv og tager initiativ.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du har enten ledelsesefaring eller et ønske om at gå den vej i din karriere. Du går gerne forrest og viser vejen. Du er god til at få ting til at ske via din udadvendte og dynamiske facon.

Samtidig er du en teknisk velfunderet person, der har styr på tingene, og du er en kvalitets- og servicebevidst person med et godt drive.

Du har gennemslagskraft og besidder samtidig gode evner til at strukturere og planlægge både din egen og andres tid. Dertil kommer, at du er analytisk og praktisk anlagt, og er derfor en dygtig problemløser.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling gerne fra et rådgivende ingeniørfirma i stillinger, hvor du både har arbejdet med projektering, projektstyring af tværfaglige projekter og ev. ledelse.

Uddannelser:
Du har en VVS-teknisk uddannelsesmæssig baggrund, gerne suppleret med kurser eller uddannelse, der er kommercielle eller ledelsesrelevante.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Derudover er IT for dig et naturligt arbejdsredskab.




Virksomhedsbeskrivelse:
Danakon a/s er en veletableret rådgivende ingeniørvirksomhed, der siden 1952 har rådgivet bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger og mange andre kundegrupper inden for løsning af bygge- og ingeniørfaglige udfordringer.

Danakon har, i kraft af sine mange år i branchen, opbygget solide erfaringer inden for nybyggeri, renovering og energirådgivning. Med deres specialistviden har virksomheden markeret sig inden for energioptimering og modernisering af bygninger og forsyningssystemer. Det betyder, at virksomheden har en stor berøringsflade inden for byggeriet, med en stor fast kundekreds.

Danakon er kendetegnet ved, at man ser et hvilket som helst projekt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn tilsammen skaber det bedste resultat. I deres rådgivningsarbejde læggers stor vægt på faglighed, og ved projektering er det vigtigt for dem, at optimere byggeriet ved at vælge løsninger med god totaløkonomi og materialer af høj kvalitet med et særligt fokus på bygbarhed, og man stræber desuden hele tiden efter at forbedre arbejdsmiljøet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners
på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Taastrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Fagansvarlig/194621

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.