HEADHUNTER / REKRUTTERINGSKONSULENT BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde og, som kan lide at have travlt

Stillingsbeskrivelse:
Vi har travlt hos Profilpartners og søger derfor en fleksibel og omstillingsparat kollega, der vil trives med at få ansvaret for flere Search og rekrutteringsprojekter/opgaver på en gang. Des flere opgaver, du kan kapere på et forsvarligt grundlag, så vi overholder det, vi har lovet vores kunder, des flere vil du komme til at arbejde med.

Du vil komme til at arbejde med forskellige typer opgaver. Profilpartners har været på markedet i mere end 20 år, og har i dag en meget trofast skare af gode kunder, som løbende kommer med nye spændende opgaver. Samtidig får vi - på baggrund af vores gode renomme - hele tiden nye kunder ind. Så man ved aldrig, hvad dagen bringer hvad angår opgavetilgang.

Vi rekrutterer på alle niveauer lige fra direktører til specialister. koordinatorer, tekniker m.v., men vil tilpasse mængden og sværhedsgraden på opgaverne helt til dig. Niveauet du kommer til at rekruttere på vil derfor i høj grad afhænge af dit erfaringsgrundlag, samt dine ønsker og evner. Da vi ofte få de mere vanskelige opgaver, som vores kunder ikke selv kan løse, forventes du, at være proaktiv og kreativ i din tilgang til, hvordan den helt rette kandidat skal findes.

Du overtager ansvaret for dine opgaver fra de er kommet i hus og, stillingsopslaget er skrevet. Indimellem deltager du selv i opstartsmødet hos kunden, men oftest vil der være et udførligt referat fra mødet, som du får i forbindelse med, at du holder et overdragelsesmøde med din leder. Er du selv dygtig til at afholde kundemøder og skrive et stillingsopslag, der bare rammer plet, får du naturligvis også mulighed for det.

Du får en hverdag, hvor du både får mulighed for at arbejde selvstændigt, men hvor du altid vil kunne trække på dine kollegaers erfaringer. Vi er meget datadrevet og er vant til at registrere alt i vores IT-system, det forventes derfor også, at du gør det samme.

Du tilbydes:
En travl men også spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra beslutninger til handling.

Løn:
Løn efter kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en omstillingsparat og videbegærlig person med drive. Desuden er du resultatorienteret og kvalitetsbevidst og arbejder vedholdent med opgaverne, til du når de opstillede mål. Du evner at fordybe dig i opgaverne.

Du arbejder selvstændigt og er samtidig også en god team-player. Din åbne og imødekommende personlighed gør dig i stand til at tale med alle typer mennesker.

Du er samtidig vedholdende og omhyggelig med dit arbejde og er indstillet på aldrig at gå på kompromis med kvaliteten af dine løsninger.

Du er hurtig på tasterne og kan blindskrift.

Erhvervserfaring:
Vi er meget åbne overfor forskellige baggrunde, men det er en fordel, hvis du har en bred indsigt i dansk erhvervsliv.

Uddannelser:
Vi er åbne overfor forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale. Dertil kommer, at du er en erfaren bruger af IT og internettet.

Virksomhedsbeskrivelse:
Profilpartners er en velkonsolideret rekrutteringsvirksomhed med mere end 23 års anciennitet på markedet for rekruttering af ledere, specialister og generalister til et bredt udsnit af danske og internationale virksomheder.

Vi er kendt for at være dedikerede i vores arbejde og for at levere rekrutteringsløsninger af høj kvalitet. Vi holder, hvad vi lover og går aldrig på kompromis med de løsninger, vi præsenterer for vores kunder.

Vi er ærekære med vores arbejde og bestræber os altid på, at yde vores bedste for at levere den optimale løsning til vores kunder.

Vi har højt til loftet og alligevel begge ben på jorden. Har du en god idé, gennemfører vi den gerne. Tonen er fri og meget direkte, og i hverdagen bidrager humor og en uformel omgangstone til et inspirerende arbejdsmiljø og et godt fællesskab. Du kommer til at sidde sammen med kollegaer i byrådssalen i vores firmadomicil, som er Birkerøds gamle rådhus.

Arbejdssted:
Birkerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Headhunter/Rekrutteringskonsulent/1935

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.