BUSINESS CONSULTANT/IMPLEMENTERINGSKONSULENT - Besat

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du får ansvaret for implementering af løsninger til økonomistyring og Performance Management

Stillingsbeskrivelse:
I denne spændende internationale stilling kommer du til at arbejde med Best Practice inden for Business Controlling og ledelsesrapportering. Stillingen kræver god forståelse for og indsigt i de processer, der driver en økonomiafdeling, samt en veludviklet analytisk sans, og det er viden og kompetencer, som du har oparbejdet gennem dine forskellige stillinger inden for økonomi & regnskab.

Du får ansvaret for projektledelse af implementeringsprojekter med fokus på økonomiprocesser og mulige IT-løsninger i relation til en effektivisering af processerne i økonomiafdelingen. Du kommer til at stå for projekterne fra A til Z og deltager således også i salgsmøder, hvor du er med til at sparre med og rådgive kunder - typisk økonomichefer og controllere - og samarbejdspartnere internationalt.

Du er medvirkende til udarbejdelse af præsentationer til kunderne og overtager ansvaret for projekterne, når de er kommet i hus. Efterfølgende er det dit ansvar, at implementeringen af løsningen forløber succesfuldt. Du vil dagligt få en bred kontaktflade og vil også møde mange kunder face-2-face, når du afholder workshops og underviser og træner i Prophix.

Dagligdagen rummer god mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling. Det internationale islæt kommer ind i billedet, da virksomhedens hovedkontor ligger i Canada, og mange af kunderne er internationale. Du er i dialog med udviklingsafdelingen på hovedkontoret i Canada om nye funktionaliteter, og der er mere end 200 kolleger på verdensplan, som du også kan sparre og rådføre dig med.

I Danmark bliver du en del af et mindre team af meget dedikerede konsulenter, nogle med flere års erfaring fra store revionshuse og andre, der har startet deres karriere i virksomheden, og som derfor kender produktet til sidste kodelinje.

Du får rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i jobbet, da du både kan lære fra dine kollegaer, når I løser opgaver sammen, og når du står på egne ben og løser opgaverne selvstændigt.

Du tilbydes:
At blive en del af et meget engageret team i den danske organisation, hvor der er højt til loftet og korte beslutningsprocesser. Du vil opleve en hyggelig og uformel arbejdsplads med en venskabelig omgangstone, hvor man gerne giver hinanden en hjælpende hånd.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning.

Egenskaber:
Du er en fleksibel og omstillingsparat person, som trives med at have mange bolde i luften på én gang.

Du er omhyggeligt anlagt, arbejder struktureret og har styr på dine ting.

En selvstændigt arbejdende person, der samtidig er en god teamplayer, vil passe godt til stillingen.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 3-5 års erfaring fra stillinger, hvor du har haft en bred berøring med de processer, der driver en økonomiafdeling. Det kan være i stillinger som økonomiansvarlig, Controller, revisor, Performance Management konsulent eller andet relevant. Du har derfor en god indsigt i processerne i en økonomiafdeling kombineret med en god forretningsmæssig forståelse, samtidig med at du interesserer dig for IT.

Du finder det ydermere interessant at arbejde med analyser og bearbejdning af datamodeller.

Uddannelser:
Vi er meget åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er erfaren inden for IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Prophix leverer markedsledende cloud baserede løsninger til budgettering, rapportering, planning og konsolidering.

Prophix’ løsninger er i dag udbredt i mere end 100 lande, i hvilke tusindevis af ledere og virksomheder bruger løsningen til at styre organisationer og få indsigt i strategiske målsætninger, målopfyldelse og resultater. Læs eventuelt mere om virksomheden her: www.prophix.com

Arbejdssted:
Centralt i København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

BUSINESS CONSULTANT/IMPLEMENTERINGSKONSULENT/193220

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.