PTA-INGENIØR/NPI-ENGINEER

Med analytisk sans og bred teknisk viden

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af en unik udviklingsvirksomhed med en meget dedikeret startup kultur med stor respekt for hinandens kompetencer - og får en spændende stilling, du selv kan være med til at præge. Du kommer ind i firmaet på et af de mest spændende tidspunkter, hvor printeren er produktionsmodnet og er ved at blive sat i produktion. Din opgave bliver, at produktionsoptimere yderligere, og derved gøre produktet klar til masseproduktion.

Med reference til Engineering and Manufacturing Manageren kommer du til at arbejde meget hands-on med et bredt spekter af tekniske udfordringer og opgaver, herunder produktændringer, produktionsdokumentation og kvalitetskontrol. Samtidig analyserer og løser du mere eller mindre komplekse problemstillinger enten på egen hånd, eller i tæt samarbejde med teamet. På baggrund af dit daglige arbejde har du øje for mulige produktionsforbedringer, optimeringer og kostreduktioner, som du løbende implementerer. Du vil have en central rolle i forbindelse med håndtering af Engineering Change Requests/Orders (ECR/ECO) og efterfølgende implementering i produktionen.

Du bliver hurtigt omdrejningspunktet som specialisten og trouble-shooteren, og vil være en af de mest vidende omkring produktets produktionstekniske muligheder og udfordringer. Du får ansvaret for at sikre, at udstyret produceres optimalt i henhold til de opstillede kvalitetsstandarder og omkostningskalkulationer. Du er dermed medvirkende til, at der sker kontinuerlig modning af udstyret, både på baggrund af egne analyser samt input fra organisationen og diverse samarbejdspartnere.

Der vil være rejseaktivitet i stillingen – ca. 20-25 overnatninger p.a. (EMEA) i relation til virksomhedens underleverandører, som en stor del af produktion af printere er outsourcet til. Du arbejder tæt sammen med de lokale ingeniører, som du både forstår at sparre med, guide og vejlede omkring tekniske problemstillinger. Udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation, styklister m.v. vil være en naturlig del af dit arbejde. Samtidig styrer du dem med fast hånd med henblik på opfyldelse af de opsatte mål på både kvalitet, kost og tidsplaner.

Da Virksomheden er i rivende udvikling, vil du være medvirkende til opbygning af diverse analyseværktøjer og systemer, ligesom der vil være masser af projekter, som du får god mulighed for at byde ind på.

Du tilbydes:
Du får mulighed for at være med på en spændende rejse i en dynamisk udviklingsvirksomhed i rivende udvikling, hvor du vil få god mulighed for at byde ind med en bred vifte af dine kompetencer i en stilling, du selv kan præge.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er både praktisk anlagt og samtidig en analytisk og vedholdende person med sans for detaljer, der forstår at bevare roen og overblikket selv i stressede situationer.

Samtidig er du fleksibel, omstillingsparat og indstillet på at byde ind med dine kompetencer, hvor du kan.

Erhvervserfaring:
Det mest optimale vil være, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været inde over mange forskellige tekniske problemstillinger, gerne med fokus på det mekaniske.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, produktionsteknolog eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk i skrift og talte og gerne dansk, og du har god erfaring med IT og bruger af CAD software.

Virksomhedsbeskrivelse:
XAAR3D, som i dag ejes af Xaar PLC (55%) og Stratasys (45%), er en spændende virksomhed, der har udviklet og fremstillet et højteknologiske produkt til 3D print med en teknologi, som i 2003 blev opfundet og beskrevet af Neil Hopkinson. Teknologien bliver kaldt High Speed Sintering (HSS), hvor printhoveder blev brugt til at printe med infrarød-absorberende farve på pulvermateriale.

I 2018 blev XAAR3D udskilt fra moderselskabet i Cambridge, England, og stiftet som selvstændigt selskab for at omfavne det hastigt voksende marked for industrielle 3D-printere.

I dag består virksomheden af et unikt sammensat team af dedikerede medarbejdere med stor erfaring indenfor 3D print. Den danske afdeling XAAR3D ApS har ansvaret for produktudvikling, validering, produktion og product support.

Man har bibeholdt sin dynamiske og dedikerede startup kultur med højt til loftet og korte beslutningsprocesser. Virksomheden er blandt de bedste indenfor sit felt og ønsker fortsat at tiltrække og udvikle de dygtigste medarbejdere.

Ønsker du at blive en del af denne spændende rejse, så kunne denne stilling være interessant for dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.


Arbejdssted:
København SV

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PTA-Ingeniør/192020

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.