SALES MANAGER med fokus på salg til forhandlere i Europa

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du er selvmotiverende og har god salgserfaring inden for byggebranchen lige fra tømrer-snedker-virksomheder til specialister inden for indretningsløsninger

Stillingsbeskrivelse:
Med reference til DEKO´s Chief Commercial Officer får du ansvaret for salg af DEKOs løsninger inden for vægsystemer, som du skal sælge til forhandlere i Europa. Du får meget frie hænder til at skabe din succes i denne spændende stilling, hvor du selv er primus motor for at nå de opstillede mål. Du forventes at være meget proaktiv i din tilgang til forhandlernettet både, når det gælder om at besøge og følge op på de eksisterende forhandlere og, når du finder nye forhandlere.

Du får en grundig indføring i produktområdet og bliver præsenteret for de største forhandlere. Efterfølgende kommer du til at arbejde meget selvstændigt med god mulighed for løbende sparring med CCO’en, der har en god indsigt i DEKO's marked og en bred erfaring inden for eksportsalg. I en opstartsfase kommer du til at bruge en del af din tid på at skabe relationer til det eksisterende forhandlernet samtidig med, at du opdyrker nye potentielle forhandlere. Du sikrer, at forhandlernettet løbende bliver passet og plejet og videreudviklet i de forskellige lande, og er i den forbindelse foregangsmand for implementeringen af en mere performanceorienteret kultur.

På baggrund af de opsatte mål og den overordnede strategi, som er udarbejdet for forhandlersalget i Europa, bliver du primus motor for at eksekvere planen og sikre, at målene opnås.

Du står for rådgivning og vejledning af forhandlerne omkring vægsystemernes mange muligheder og fungerer som bindeled mellem projektafdelingen og forhandlernettet. Det vil være dig, der sørger for, at der løbende bliver fulgt op på både igangsatte projekter og forhandlernes indsats.

Stillingen er meget alsidig, idet du kommer til at arbejde med mange forskellige typer forhandlere, som spænder lige fra tømrer-snedker-virksomheder til specialister inden for indretningsløsninger. Derfor er du en god kommunikator, der er i stand til at tale med mange forskellige typer mennesker.

Du skal forvente at have 50-60 rejsedage p.a.

Du tilbydes:
En meget selvstændig og spændende stilling i en virksomhed med et sundt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor resultaterne tæller, men hvor der også er plads til humor. Du vil få gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling.

Løn:
Du får en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du besidder et godt hunter-gen og motiveres af de gode resultater, som kommer ved, at du er en initiativtagende og selvstændigt arbejdende person med gode samarbejdsevner samt gode evner til at skabe tætte og langvarige relationer til forhandlerne.

Du er udadvendt med et godt drive, og har derfor lyst til at sælge og skabe relationer både gennem telefonisk kontakt og personlig henvendelse.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du minimum har nogle års erfaring med internationalt salg, gerne til forhandlere og til de europæiske lande.

Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige uddannelsesmæssige indgangsvinkler.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk og kan begå dig på tysk. Samtidig forventes det, at du er en habil bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
DEKO eksporterer sine produkter gennem et net af forhandlere i mere end 50 lande i Europa, Asien og Afrika. DEKO har egen produktudvikling og produktion. Virksomheden, der har eksisteret i mere end 45 år, har i dag ca. 300 medarbejdere, heraf ca. 180 tømrersvende. Læs mere om DEKO her: www.deko.com/dk.

Derudover er DEKO én af Danmarks største indretningsentreprenører med speciale i aptering/indretning af erhvervs- og institutionsbyggeri og Skandinaviens førende virksomhed inden for sit område.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Taastrup/Europa

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Sales Manager/191721

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.