SERVICETEKNIKER/TEKNIKER - Besat

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Som kommer til at arbejde med avancerede pakke- og produktionsmaskiner til farma-, fødevare- og kosmetikindustrien.

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver kastet ud i jobbet fra starten af, idet du kommer med kollegaer ud på spændende opgaver, og vil således få mulighed for at få et godt indblik i de forskellige opgaver både i forbindelse med installation og idriftsætning af nye anlæg og servicering, reparation og optimering af eksisterende anlæg.

I starten kører du tæt parløb med dine kollegaer/chef, som er en spillende træner og med dine øvrige kollegaer, men så snart du føler dig klar, vil du blive sendt ud på egen opgaver.

Du kommer til at arbejde med højteknologske - pakke- og produktionsmaskiner af høj kvalitet fra de førende producenter på markedet, som du så er medvirkende til at "skræddersy" til kunden. Det kan være fyldeudstyr, posepakkere og stickpack maskiner, som anvendes i fødevareindustrien, eller udstyr til den farmaceutiske industri, som er designet til at opfylde GMP-standarder.

Derudover er virksomheden også leveringsdygtig i kartonrejsere, cellofaneringsmaskiner, fyldemaskiner m.v.

De primære opgaver, som du kommer til at beskæftige dig med i forbindelse med nye anlæg vil være opstilling og indkøring samt oplæring i brug af udstyret, og almindeligt drift, vedligehold, optimering m.v. på eksisterende anlæg.


Der er tale om en international stilling, hvor du skal forvente at have op til 40 rejsedage p.a. I forbindelse med opstilling og indkøring af nye anlæg, arbejde du tæt sammen med producentens teknikere. Dette betyder, at du har det overordnede ansvar for troubleshooting generelt og er den, som sikrer, at alt forløber som planlagt.

Du deltager aktivt i arbejdet og går ind og gennemgår anlægget, kvalitetsvurderer og anskueliggør, hvad der eventuelt skal tages hensyn til. Slutteligt står du for at køre anlægget ind, hvorefter det testes i samarbejde med producentens og måske også kundens teknikere.

For at kunne idriftsætte og servicere pakke- og produktionsanlæg forventes det, at du har en bred teknisk systemforståelse, ikke mindst på den mekaniske del, som vil være dit fokusområde. Når det drejer sig om el og automation, vil du få hjælp fra en af dine kollegaer, som har stor viden inden for netop dette område.

Du refererer til ejerlederen og kommer til at arbejde tæt sammen med denne og med de øvrige teknikere, og har derfor god mulighed for at få sparring i det daglige.

Du tilbydes:
Du får en spændende stilling, som du selv vil kunne præge, og hvor du får mulighed for at være med til at arbejde med teknisk anlæg af meget høj kvalitet.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning.

Egenskaber:
Vi søger en struktureret og analytisk person med en god systemforståelse, der er omhyggelig, ansvarsbevidst med sit arbejde og gerne yder et højt serviceniveau samtidig med, også at være fleksibel og omstillingsparat.

Det forventes, at du er udadvendt og god til at tale med alle typer mennesker. Samtidig er du selvstændigt arbejdende, men alligevel en god holdspiller.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet bredt med teknik med fokus på det mekaniske.

Det vil klart være en fordel, hvis du har haft en tekniker stilling i pharma- eller fødevareindustrien.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som industritekniker/maskinarbejder, værktøjsmager eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale, og kan begå dig på Skandinavisk.

Du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
FF Engineering ApS beskæftiger sig med salg og service af avanceret emballerings- og produktionsudstyr, som skræddersyes til kunderne, der hovedsageligt er inden for pharma-, fødevare- og kosmetikindustrien.

Virksomheden repræsenterer flere store udenlandske producenter af maskiner, som leveres til det skandinaviske marked. Virksomheden projekterer og leverer forskellige pakkeløsninger herunder robotløsninger, som ofte testes på eget værksted før opstilling hos kunderne.

På værkstedet i Lynge, er der god mulighed for at renovere, ombygge og teste maskiner. Virksomhedens vision er at være blandt de førende forhandlere i de nordiske lande, og har ambitioner om en stadig vækst og en øget kendskabsgrad i de kommende år. Der er i dag 9 ansatte, hvoraf de 3 sidder i Jylland.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Lynge/Sjælland/Sverige

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Servicetekniker/183820

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.