PROJEKTLEDER/BYGGELEDER - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til selvstændig stilling med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder indenfor projektledelse af arkitekttegnede huse

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for byggestyring og tilsyn på forskellige projekter indenfor opførelse af arkitekttegnede huse, der skræddersyes til den enkelte kunde.

Du overtager ansvaret fra virksomhedens sælgere, når projektet er igangsat, og opgaven har været inde over tegnestuen. Du får derefter den betydningsfulde rolle, som koordinator og tovholder igennem hele projektfasen og ikke mindst på byggepladsen, hvor du bidrager aktivt til, at alle involverede parter dvs. både egne og underentreprenørens håndværkere, overholder tidsplanen.

Det er dit ansvar, at byggepladserne fungerer og lever op til de arbejdsmiljømæssige standarder, og at kvaliteten på det udførte arbejde er i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og det aftalte, - både hvad angår økonomi og kvalitet.

Du får en bred kontaktflade, idet du typisk vil være i tæt dialog med både sælger og kunden undervejs i forløbet, ligesom du vil være en aktiv deltager på diverse byggemøder, hvor du møder velforberedt og gerne tager ordet og er garant for, at tidsplanerne bliver overholdt.

Du bliver en del af et engageret team og refererer i det daglige til den ene ejerleder, der har ansvaret for projektporteføljen. Du har således god mulighed for løbende at sparre, både med dine kollegaer og med din leder, som er meget hands-on, dedikeret og erfaren.

Du tilbydes:
Du får mulighed for at arbejde meget selvstændigt i en organisation, hvor frihedsgraderne er store og beslutningsprocesserne korte.

Du bliver en del af en ejerledet virksomhed, hvor dedikation og engagement er i top. Der forventes en vis fleksibilitet i relation til spidsbelastninger, men ellers forventes det ikke, at du arbejder mere end de 37 timer ugentligt.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en ambitiøs og målsøgende person, der er åben, udadvendt, tillidsvækkende og du er i stand til at kommunikere både med bygherren og håndværkeren på pladsen.

Samtidig er du selvstændigt arbejdende og en god team-player, der er kvalitetsbevidst og ærekær, hvilket medfører, at du altid arbejder på et kvalitativt højt niveau.

Du tager ansvar, for de opgaver du påtager dig og er ikke bange for at træffe en selvstændig beslutning. Du er god til at motivere og engagere dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Erhvervserfaring:
Du forventes minimum at have nogle års erfaring med entrepriseledelse og byggestyring fra en lignende stilling, hvor du har været beskæftiget med et bredt spekter af opgaver/projekter med relation til projekt- og byggeledelse og gerne indenfor nybyg.

Uddannelser:
Det forventes, at du har en håndværksmæssig baggrund og gerne som tømrer. Har du taget en overbygning som bygningskonstruktør, ingeniør eller andet relevant, er det en fordel. Ideelt har du både god erfaring med egenproduktion og håndtering af underleverandører.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk skrift og tale, og det forventes, at du er erfaren bruger af IT

Virksomhedsbeskrivelse:
Bag firmanavnet Bernt Nielsen stod en af Danmarks mest erfarne husbyggere. Arkitekten Bernt Nielsen grundlagde for mere end 30 år siden, sammen med Karsten Bülow, et af Danmarks mest kendte nyhusfirmaer, Bülow & Nielsen.

Den succesfulde virksomhed blev i 2001 solgt til NCC, og efterfølgende har Bernt Nielsen, sammen med sønnerne Ulrik og Søren, skabt familievirksomheden Bernt Nielsen A/S – arkitekttegnede huse, hvor kvalitet, fremtidssikret byggeri og personligt engagement er i højsædet.

Bernt Nielsen A/S drives i dag af Brødrene Søren Bernt Nielsen og Ulrik Bernt Nielsen. Begge har en drøm om at viderefører de stolt byggetraditioner, som de begge er opvokset med.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Hillerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektleder/Byggeleder/183220

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.