SYSTEM ENGINEER - Back-office Support IT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

System Ingeniør med ansvar for back-office support og proaktiv support samt implementering af IT-infrastruktur for status-monitorering i den petrokemiske branche.

Stillingsbeskrivelse:
Du vil i det daglige blive ansvarlig for back-office support af udvalgte kunder, hvor du indgår i det danske tekniske Hub. Din primære opgave vil blive drift og vedligehold af overvågningssoftware og systemer inden for olie- og gasudvinding.

Du bliver en del af et team, hvor flertallet vil være placeret lokalt på kontoret hos kunden. Derfor vil din daglige dialog med kunden være tæt og, du fungerer som eksperten indenfor dit felt. Du vil derfor få en dagligdag hvor du i høj grad skal agere selvstændigt, og hvor det er dig der er den ansvarlige for at få løst opgaven. Din opgave vil være at sikre at systemerne fungerer optimalt og at kunden kan føle sig tryg.

Du vil i din dagligdag befinde dig i et travlt og hektisk miljø, hvorfor du vil få en udfordrende og travl hverdag. Du skal samtidigt have øje for nye muligheder i kundens set-up, samt komme med oplæg til forbedringer indenfor dit felt. Din dagligdag vil bestå af rapporteringsopgaver baseret på de opsamlede data, analyser af data samt implementering af hard- og software. For at "din kunde" er klædt bedst muligt på, vil du også skulle afdække mulige behov for teknisk træning i dagligdagen.

Du vil i nogen omfang også skulle fungere som projektleder ved implementering af nye systemer og infrastrukturer. Da du skal fungere som den daglige ekspert, vil det oftest være dig som skal være den proaktive i forbindelse med ændringer og/eller justeringer af den daglige arbejdsgang. Det vil også være dig der aktivt tager fat i de relevante personer og systemer, hvis der opstår nedbrud, manglende informationsflow eller lignende. Du vil være den som man henvender sig til, hvis noget "skal fixes". For at kunne betjene "din kunde" bedst muligt, vil du skulle skabe dig et dybere kendskab til kundens infrastruktur og miljø, for på den måde at kunne agere sparringspartner over for kunden.

I dette job vil du få en enestående mulighed for at beskæftige dig med en spændende og udfordrende branche hvor du i høj grad vil komme i berøring med den absolut nyeste technologi indenfor olie- og gasindustrien.

Om du har meget erfaring eller mindre erfaring betyder mindre, da vil blive oplært i systemerne internt. Det vigtigste er, at du har en bagrund fra IT

Du tilbydes:
Et spændende job i en udpræget international virksomhed, som er en del af en verdensomspændende koncern, med aktiviteter i mere end 85 lande.
Du vil indgå i et kompetent internationalt team, med en bred daglig kontaktflade.

Den rette kandidat kan forvente at blive ansat i en organisation hvor der satses på langvarige ansættelsesforhold, hvilket afspejler sig i sammensætningen af medarbejderne (høj anciennitet).

Løn:
Du får en løn der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en selvkørende og dygtig IT-kyndig person. Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag, hvor der kan være behov for at træffe selvstændige beslutninger.

Du er tillidsvækkende og kompetent i din dialog med brugerne, og formår at få opgaver fra hånden på en struktureret og omhyggelig måde.
I din daglige dialog med kunden, skal du have et blik for, og evnen til, at afdække nye muligheder for services overfor kunden.

Du skal besidde en hvis analytisk evne.

Erhvervserfaring:
Det forventes at du er Bachelor i enten Geoscience eller IT systemer, med 3-5 års erhvervserfaring.

I din karrierer forventer vi, at du har du opnået stor erfaring indenfor Redhat Linux, Microsoft Server miljø samt Oracle databaser.

Det falder dig helt naturligt at arbejde med IT-netværk.

Har du ydermere kendskab eller erfaring med olie- og gasindustrien, vil det blive betragtet som et stort plus.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig bagrund indenfor IT og gerne med erfaring indenfor Geoscience.

Det er et krav at du er certificeret som Red Hat system administrator (RHCSA) samt Cisco Entry Networking Teknikker.
Du vil blive trænet internt i systemerne.

Sprogkunder / EDB:
Da du skal agere i et internationalt miljø, kræves det at du taler og skriver engelsk på et højt niveau.

Du skal være superbruger indenfor server-, netværk- samt IT-systemer.





Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
SCHLUMBERGER DANMARK ApS er en del af en international koncern med kontorer i hele verden. I Danmark er der kontorer i Esbjerg samt København. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 195 medarbejdere i Danmark.
Koncernen er verdensledende indenfor olie- og gasudvinding samt produktion.

Schlumberger tilbyder teknologiløsninger til alt lige fra de første undersøgelser og kortlægninger af mulige oliefelter, over boring og udvinding til behandling af olie og gas. Der udover tilbydes overvågning, logning af driftsforhold samt tilstandskontrol af borerigge i produktion.

Virksomheden er repræsenteret i mere end 85 lande.

Arbejdssted:
Storkøbenhavn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

System Engineer - Back-office Support IT/1823

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.