PRODUKTIONSDIREKTØR

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med partnerpotentiale på sigt

Stillingsbeskrivelse:
Efter en introduktion til virksomheden, dens kunder, arbejdsmetoder og rutiner, indgår du i teamet af partnere som en ligeværdig kollega, der deltager aktivt i det daglige arbejde. På grund af din brede erfaring indenfor byggebranchen vil du kunne bidrage på mange forskellige fronter. Du tager derfor gerne teten på udvalgte indsatsområder, som du selv er med til at definere.

Din erfaring som projektchef og/eller projektleder på renoveringsopgaver bevirker, at du rimeligt hurtigt vil kunne bidrage aktivt med sparring til virksomhedens projektledere, ligesom du også selv er indstillet på at tage ansvaret for egne projekter. Da en stor del af kunderne er almennyttige boligforeninger, skal du også være indstillet på at deltage i aftenmøder nogle gange om måneden, hvor du qua din store faglige viden og dit tillidsvækkende væsen, formår at have en god dialog med beboerne om både tekniske og mere bløde emner.

Da du også kommer til at have en udadvendt rolle i virksomheden, forventes det, at du også bruger tid på at pleje dit og virksomhedens netværk. Du følger op på eksisterende og nye kunder, og deltager i den forbindelse i både faglige og sociale fora.

Tanken er, at der i løbet af nogle år skal finde et generationsskifte sted i partnergruppen, hvor den ene partner har planer om at træde ud af partnerskabet. Du får da mulighed for at indgå i partnergruppen, baseret på nogle fair vilkår, som er fastlagt på forhånd.

Du tilbydes:
En unik mulighed for at blive partner i en velkonsolideret entreprenørvirksomhed i rivende udvikling.

Løn:
Du får en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er udadvendt og tillidsvækkende, men er samtidig også en dygtig fagmand, der besidder et godt købmandsskab. Du er proaktiv og initiativtagende i relation til nytænkning både i relation til eksisterende og nye arbejdsområder og metoder. Du er både i stand til at arbejde selvstændigt og til at være en del af et demokratisk team, der videndeler og løfter i flok. En resultatskabende og målsøgende person med et godt gå-på-mod, som befinder sig godt i den mere repræsentative rolle, vil passe fint ind i de planer, man har med virksomheden på sigt.

Erhvervserfaring:
Du har en bred erfaring indenfor byggebranchen, og besidder derfor en god viden inden for udbud i henhold til AB18 samt grundigt kendskab til aftaleforhold.

Uddannelser:
Vi er åbne overfor kandidater med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, VVS-tekniker eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundligt. Du er en erfaren bruger af MS Office pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
Hald & Handberg A/S, der ejes af to stiftere/ejerledere, samt ejerkredsen bag Elindco Byggefirma A/S, er i dag en velfungerende entreprenørvirksomhed, som udfører bygningsrenovering i hovedentreprise med fokus på boligrenovering i almensektoren. Virksomheden har egenproduktion indenfor VVS og tømrer og har særlig ekspertise indenfor badeværelsesrenovering og renovering i beboede lejligheder. Virksomheden, som er i rivende udvikling, har en flad organisationsstruktur med korte beslutningsprocesser og der vil være god mulighed for at få indflydelse.

Arbejdssted:
Taastrup/Storkøbenhavn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktionsdirektør/181620

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.