LÆGESEKRETÆR

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til 30 timer pr. uge

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at køre tæt parløb med speciallægen i denne meget selvstændige stilling, hvor din primære opgave bliver at servicere lægen og
dennes patienter, når der er travlt i klinikken. Du sørger simpelthen for at dagens aftaler er optimeret, og at tingene generelt bare fungerer.

Du kommer blandt andet til at sidde og besvare telefoner i 2,5 time hver dag, hvor klinikken har telefontid, tage imod patienter, booke tider m.v. ligesom du tager dig af diverse administrative opgaver i løbet af dagen, både når lægen er tilstede og når denne er ude på konferencer.

Et vigtigt område er kalenderstyring. Da det er dig, der booker tider i lægens kalender, får du stor indflydelse på flowet i klinikken. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at sætte dig ind i de forskellige symptomer, diagnoser og behandlingsmetoder, så du er i stand til at booke kalenderen optimalt.

Du får en spændende stilling med stor kontaktflade til mange forskellige mennesker i en alsidig stilling, hvor du både får brug for din gode empati og overblik, når du yder et højt serviceniveau over for lægen og patienterne, så alle både føler sig hørt og godt behandlet.

Stillingen kræver, at du ikke er for fin til noget og derfor både er indstillet på at servicere på et højt niveau, lave alle de administrative opgaver og servere kaffe og sørge for, at klinikken fremstår præsentabel.

Arbejdstiden vil være - mandag kl. 11.30-19.00, tirsdag kl. 08.30-16.00, onsdag fri, torsdag og fredag kl. 08.30-16.00.


Du tilbydes:
Et spændende job, hvor du virkelig kan være med til at hjælpe og gøre en forskel for mange mennesker.

Løn:
Du får løn i henhold til overenskomsten - praktiserende lægers arbejdsgiverorganisation.

Egenskaber:
Du er en moden, fleksibel, robust og serviceminded person, der samtidig er god til både at prioritere og planlægge din tid og til selv at tage initiativ til at gå i gang med en arbejdsopgave.

En meget omhyggelig person med sans for detaljer, der samtidig besidder et godt energiniveau og overblik, vil være at foretrække.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har fungeret som lægesekretær eller personlig assistent for en eller flere personer.

Uddannelser:
Din uddannelsesmæssige indgangsvinkel til stillingen kan være meget forskellig. Det vil dog være en fordel - uden at være et krav - hvis du er uddannet lægesekretær.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Du har god erfaring i at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Lyngby Reumatologi Klinik ejes af Karen Lisbeth Faarvang, speciallæge i reumatologi og intern medicin.

Karen Lisbeth diagnosticerer og behandler patienter med reumatologiske sygdomme og følger patienter, som går til kontrol med deres sygdom.

Arbejdssted:
Lyngby

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Lægesekretær/1796

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.