VIBRATIONSSPECIALIST med baggrund som maskiningeniør eller maskinmester

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Er du - eller ønsker du at blive - ISO 18436-2 Vibration Analysis Category II certificeret, så er muligheden her!

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af serviceafdelingen i Hvidovre, som arbejder med vibrationsovervågning og tilstandsbaseret vedligehold - herunder overvågning af kritiske anlæg inden for traditionel industri samt virksomheder indenfor f.eks. medicinal-, marine- og vindmøllesegmentet. Succeskriteriet er, at skabe mere værdi for kunderne, ved at undgå utilsigtede produktionsstop.

Du bliver en del af et meget dygtigt og dedikeret team på 5 personer, som er specialister inden for området, og som gerne videndeler og sparrer med dig.

Du får et selvstændigt job, med et bredt spektrum af opgaver, som spænder lige fra at deltage i projekthåndtering til den efterfølgende monitorering af de forskellige maskinapplikationer. Du bliver en form for nøgleperson, der sidder intern og supporterer kunder og er medvirkende til at spille dine eksterne kollegaer gode.

Hovedvægten i dine opgaver er lagt på databehandling, analyse og monitorering af forskellige maskinapplikationer. På baggrund af dine analyser bidrager du til diagnosticering og analyse af kundens udstyr. Du får mulighed for at bruge din interesse for programmering i SQL / Python. Du skal være indstillet på, at du skal sidde internt og servicere kunderne telefonisk og pr. mail.

Du bliver ansvarlig for at konfigurere data i systemet, ligesom du står for det løbende vedligehold af disse i systemet.

På sigt forventes det, at du tager teten på den løbende optimering og effektivisering af arbejdsmetoder inden for området, herunder en standardisering af rapporter og andet materiale, som videregives til kunden.

Foruden en bred kontaktflade til både danske og internationale kunder vil du også få mulighed for at være i tæt dialog med virksomhedens globale udviklingscentre.

Du tilbydes:
Du får en alsidig og spændende hverdag, hvor man arbejder tæt sammen i et uformelt miljø.

Du vil få gode muligheder for at blive videreuddannet, da SKF-koncernen er kendt for sin progressivitet inden for forebyggende vedligehold.

Løn:
Du får en god lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er meget systematisk, omhyggelig og analytisk i dit arbejde, og er derfor også i stand til at nytænke og sætte dig i kundens sted. Du er god til at kommunikere med alle på både dansk og engelsk.

Erhvervserfaring:
Vi er meget åbne over for forskellige relevante, erfaringsmæssige indgangsvinkler til stillingen. Erfaring med programmering samt kendskab til og/eller interesse for vibrationsteori og ATEX-installationer skal dog være til stede.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør eller maskinmester.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau, og er dygtig til IT.

Det vil være en stor fordel, hvis du er vant til at arbejde med databaser, så du uden problemer kan lave udtræk i SQL-databaser, og har en vis forståelse for SQL programmering.

Virksomhedsbeskrivelse:
SKF's mission er at være den ubestridte leder i lejebranchen, og tilbyder løsninger hele vejen rundt om den roterende aksel herunder lejer, tætninger, smøring og smøresystemer, tilstandsovervågning og vedligehold.

SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har ca. 17.000 forhandlere på verdensplan.

SKF Danmark A/S har 35 medarbejdere ansat.

Du kan evt. læse mere om virksomheden her: www.skf.com/dk.

Ønsker du yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Viberationsspecialist/178422

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.