PA for Adm. Direktør (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Virksomhedens PA gennem mere end 20 år har valgt at forlade arbejdsmarkedet, og virksomheden søger derfor en ny kollega, der kan overtage de mange spændende opgaver hos Metal Work Danmark A/S

Stillingsbeskrivelse:
Som PA bliver du en central person i virksomheden, hvor du i tæt og fortroligt samarbejde med den adm. direktør og virksomhedens øvrige nøglepersoner vil varetage styringen af opgaver og projekter.

Du vil få ansvaret for at vedligeholde virksomhedens kvalitetssystem og faciliterer interne og eksterne audits i relation til ISO 9001.

Dine opgaver vil desuden være at:

• Varetage administrative opgaver i forbindelse med virksomhedens overordnede drift og HR relaterede opgaver.
• Oversættelsesopgaver og korrekturlæsning i forbindelse med eksempelvis salgsmaterialer og kontrakter.
• Planlægning af interne personale- og kundearrangementer.
• Diverse opgaver som understøtter såvel ledelse som drift af virksomheden.

Du vil referere til den adm. direktør, men vil løse dine opgaver i tæt samarbejde med ansvarlige nøglepersoner inden for salg og lagerstyring.

Du tilbydes:
Et attraktivt job, hvor du med dine kompetencer og erfaringer får mulighed for at få stor indflydelse på at forme dit eget job.

Du får en lang oplæringsperiode, hvor du sammen med virksomhedens nuværende PA, vil sikre en optimal opgaveoverlevering.

Du bliver en del af et stærk team på i alt 18 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at lykkes med virksomhedens mål.

Virksomheden har et stort kundefokus, hvor kvalitet og opfølgning er bærende elementer i hverdagen.

Løn:
Du får en løn, som modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du har et stort drive og er vant til at arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag med mange bolde i luften.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesbaggrund, der kan understøtte flere af de nævnte opgaver.

Sprogkunder / EDB:
Du er kommunikativt stærk i skrift og tale både på dansk og engelsk.

Du er rutineret bruger af MS Office pakken, og har du kendskab til SAP er det en stor fordel.

Det er desuden en stor fordel, hvis du har erfaring med digital markedsføring.

Virksomhedsbeskrivelse:
Metal Work blev grundlagt i Italien i 1967 og har specialiseret sig i pneumatiske komponenter til automationssystemer på tværs af industrier i hele verden.

Metal Work Danmark A/S blev etableret i 1986 og i dag er der 18 kompetente medarbejdere, som rådgiver og leverer kundespecifikke automationsløsninger til produktionsvirksomheder på tværs af den danske industri.

Hos Metal Work Danmark er medarbejderne virksomhedens vigtigste ressource.

De produktansvarlige har mange års erfaring og tilbyder tekniske løsningsforslag baseret på den nyeste viden inden for pneumatik og automation.

I tæt samarbejde med kunden og med udgangspunkt i kundens produktion sammensættes automationsløsninger, som er med til at sikre hurtige og mere effektive produktionsprocesser.

Metal Work har egne produktionsanlæg i Italien og kan tilbyde hurtig leveringstid på alle deres produkter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Greve

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PA for Adm. dir./176721

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.