PROJEKT- OG RÅDGIVERKONSULENT med ansvaret for opbygning af markedet i Vestdanmark (Jylland og Fyn)
Teknisk rådgivning, relationsopbygning og projektbearbejdning
Stillingsbeskrivelse:
Vi søger en projekt- og rådgiverkonsulent til en nyoprettet stilling med ansvar for Vestdanmark (Jylland og Fyn). Efter en grundig introduktion til virksomheden og produkterne får du en central rolle i at opbygge og udvikle relationer til rådgivende ingeniører samt hoved- og totalentreprenører i dit distrikt.
Din primære opgave bliver at skabe gode kunderelationer med henblik på at få OBO Bettermanns produkter og løsninger specificeret i byggeprojekter allerede i projekteringsfasen. Du identificerer relevante projekter, skaber kontakt til beslutningstagerne og præsenterer tekniske løsninger, der matcher projekternes behov. Du følger projekterne gennem de forskellige faser og sikrer tæt koordinering med virksomhedens øvrige salgsorganisation.
Der er tale om en udadvendt stilling med stor kundekontakt, hvor du selv planlægger din hverdag. Du skal trives med langsigtet projektbearbejdning og forstå, at resultaterne skabes gennem vedholdenhed, faglig troværdighed og systematisk opfølgning.
Du refererer til salgschefen og bliver en del af en mindre organisation med korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar. Det forventes, at du har bopæl centralt i Jylland eller på Fyn, så du har et godt udgangspunkt for at dække distriktet.
Du tilbydes:
En selvstændig og udviklende stilling i en solid, international virksomhed med et stærkt produktprogram og en førende markedsposition.
Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og mulighed for at opbygge og udvikle et vigtigt forretningsområde. Du bliver en del af en virksomhed, der prioriterer ordentlighed, langsigtede relationer og et godt samarbejde.
Løn:
Du får en lønpakke bestående af fast løn, pension, bonusordning og firmabil.
Egenskaber:
Du er udadvendt, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du trives med at tage initiativ og arbejde selvstændigt og motiveres af at udvikle nye muligheder.
Du arbejder struktureret og vedholdende og har tålmodigheden til at følge projekter over længere tid. Samtidig er du kommercielt orienteret og forstår værdien af at skabe resultater gennem gode kunderelationer og faglig rådgivning.
Du tager naturligt ansvar for dine opgaver og er vant til selv at planlægge og drive dine aktiviteter fremad. Du trives med stor frihed og med at skabe resultater gennem en målrettet indsats. Samtidig kan du kommunikere på et fagligt niveau med tekniske beslutningstagere.
Erhvervserfaring:
Vi er åbne over for forskellige former for salgserfaring, da det først og fremmest er din indstilling, tekniske forståelse og evne til at skabe relationer, der er afgørende. Det vil dog være en klar fordel, hvis du har erfaring med teknisk salg, rådgivning eller projektering og gerne har arbejdet med rådgivende ingeniører eller entreprenører.
Kendskab til, hvordan tekniske løsninger bliver specificeret i byggeprojekter, vil ligeledes være en fordel.
Uddannelser:
Det vil være en fordel, hvis du har en teknisk baggrund, gerne inden for elbranchen, men vi er åbne over for forskellige indgangsvinkler til stillingen. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse, en kommerciel tilgang og lyst til at arbejde med denne målgruppe.
Den nødvendige produktviden kan du tilegne dig gennem oplæring.
Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og det vil være en fordel, hvis du også kan begå dig på tysk. Derudover er du en rutineret IT-bruger.
Virksomhedsbeskrivelse:
OBO Bettermann er en international, familieejet og velkonsolideret virksomhed med hovedkontor i Tyskland, ca. 4.500 medarbejdere og datterselskaber i mere end 60 lande. Virksomheden er en af de førende producenter af løsninger til elektroteknisk infrastruktur og tilbyder et omfattende produktprogram inden for blandt andet kabelføringssystemer, gulvinstallationer, jording, transientbeskyttelse og brandbeskyttelse.
I Danmark har OBO Bettermann en mindre, velfungerende organisation med salgskontor og lagerfaciliteter i Brøndby. Virksomheden er inde i en positiv udvikling og ønsker nu at styrke sin position hos rådgivende ingeniører og entreprenører.
Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter- og rekrutteringsbureauet Profilpartners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på telefon 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Vestdanmark (Jylland og Fyn)
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.
