R&D ENGINEER

Som får ansvaret for udvikling af nye produkter, og som kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem udvikling, salg og forretningsudvikling

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for en del af produktudviklingen og kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem udvikling, salg og forretningsudvikling i denne nyoprettede stilling, hvor du i det daglige arbejder tæt sammen med en meget dedikeret ledelse.

Der vil ligeledes være en tæt dialog med grundlæggeren af virksomheden, som har stået for udviklingen af den unikke teknologi, som virksomheden er kendt for. Du skal være indstillet på at lære fra denne for efterfølgende at kunne hjælpe til med at udvikle de næste generationer af produkterne.

Da stillingen er nyoprettet, vil du kunne byde bredt ind og både understøtte den teknologiske og den forretningsmæssige udvikling på både den korte og den lange bane. Du forventes rimeligt hurtigt at kunne sætte dig ind i teknologien og dermed gå ind og understøtte salget med din brede tekniske viden. Du kan være med til at repræsentere virksomheden, når der skal tales tekniske løsninger og muligheder.

Som en naturlig del af dette arbejde, er du medvirkende ved planlægningen af produktudviklingen. I den forbindelse vil du være teknisk ansvarlig, som danner bro mellem udviklingsafdelingen og salg.

I det daglige vil du også være i tæt dialog med virksomhedens softwareudviklere, når de kundespecifikke løsninger skal realiseres og når løsningerne skal testes med virksomhedens ingeniører.

Der er tale om en stilling, hvor du forventes at være meget hands-on, når produkterne f.eks. skal opdateres til nye standarder, eller når en løsning skal afprøves m.v. Med andre ord er du ikke for fin til noget, og deltager gerne hvor du kan.

Du får en spændende stilling med mange alsidige opgaver, og en stilling hvor du er med til at tage beslutninger. Du bliver en del af ledergruppen og vil få voksende ansvar i takt med, at du beviser dit værd.

Du tilbydes:
En spændende og alsidig stilling, hvor du kan byde ind med din viden og erfaring. Der er god mulighed for at være med til at påvirke virksomhedens resultater både på den korte og den lange bane.

Løn:
En fast løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en initiativtagende og dynamisk person, der både er god til at arbejde selvstændigt og i teams, og som samtidig er dygtig til teknisk problemløsning inden for (også) analog elektronik.

Du besidder en stor teknisk viden, som du gerne deler med andre. Derfor bliver du generelt opfattet som værende en meget kompetent, informerende og samarbejdsorienteret kollega.

Erhvervserfaring:
Du har flere års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spekter af tekniske opgaver. Måske har du siddet i en udviklingsafdeling men nu ønsker mere indflydelse på produktudviklingen.

Uddannelser:
Vi forestiller os, at du har en teoretisk uddannelse som elektronikingeniør.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover er du en habil bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Siden grundlæggelsen i 1969 har Eilersen Electric A/S været dedikeret til udvikling, produktion og salg af sensorer i høj kvalitet. Denne know-how er patenteret på verdensplan og implementeret i Eilersen digitale vejeceller.

Den kapacitive teknologi udviklet af Eilersen giver en række fordele i forhold til andre teknologier, der anvendes i transducere til måling af kraft og vægt.

Eilersen udvikler, producerer og kalibrerer alle produkter i egne produktionsfaciliteter. Kunderne inkluderer førende industrivirksomheder i mere end 90 lande verden over, og den kontinuerlige investering i ny teknologi, produktudvikling, kvalitet og kundesupport har ført til en meget høj grad af kundeloyalitet.

Eilersen tilbyder gode udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø for alle ansatte, hvorfor vi nyder gavn af et meget stabilt team af dedikerede medarbejdere. Eilersen produktionsfaciliteter har i mange år fået tildelt topkarakter i de årlige anmeldelser fra Arbejdstilsynet og Eilersen søger konstant at optimere arbejdsmiljøet til gavn for den dedikerede stab af medarbejdere.

Arbejdssted:
Kokkedal i Nordsjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Teknisk Ansvarlig/R&D Engineer/168820

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.