QUALITY COORDINATOR/ PTA MEDARBEJDER

Til international udviklings- og produktionsvirksomhed, der er i rivende udvikling

Stillingsbeskrivelse:
Med reference til virksomhedens nye COO får du en meget selvstændig, central stilling, hvor du bliver tovholder på kvalitetssikringen af de forskellige produktionsprocesser og slut produktet og står for den løbende opdatering og udbygning af kvalitetsstandarderne.

Lopolight har i dag et velfungerende eget udviklet kvalitetsstyringssystem, som du bliver ansvarlig for at opdatere og vedligeholde. Du implementerer de nye tiltag og ændringer til eksisterende arbejdsmetoder, som løbende vil opstå på baggrund af dine egne initiativer og i forbindelse med, den spændende vækstrejse, som virksomheden er på.

Du sikrer et højt kvalitetsniveau både i selve fremstillingsprocessen og i relation til det færdige produkt. Du er derfor løbende inde over produktionen for at forbedre processerne og gennemfører løbende interne audits, der fører til konkrete kvalitetsløft i virksomheden.

Du får ansvaret for at sikre, at virksomheden lever op til kvalitetsstandarderne og diverse regulativer i henhold til ISO 9001, M.E.D., COLREG72 og ATEX/IEC. Står for afholdelse af eksterne audits og den efterfølgende opfølgning hos eksisterende og nye leverandører er også en del af jobbet.

Du har en praktisk indgangsvinkel til tingene, og deltager derfor også gerne i den fysiske kvalitetssikring af ind- og udgående varer på lagret. I tæt samarbejde med den lageransvarlige, sikrer du, at kvaliteten på egne og underleverandørernes varer er i orden.

I tæt samarbejde med virksomhedens Global Marketing Manager udarbejder du instruktioner og vejledninger til virksomhedens internationale kunder.

Du bliver ansvarlig for håndtering af reklamationer såvel interne som eksterne og for at forebygge samt løse kvalitetsproblemer i relation til produktionsudstyr, processer og produkter, som opstår.

ESG er også på dagsordenen hos Lopolight, hvorfor du skal forvente, at komme til at spille en central rolle i relation til de ESG relaterede tiltag, som løbende bliver igangsat.

Du tilbydes:
En udviklingsorienteret stilling i en meget dynamisk virksomhed, der er på en spændende vækstrejse, og hvor du får god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du skal kunne lide at arbejde vedholdende med at skabe gode rammer for medarbejderne, så konstant højnelse af kvalitetsniveauet i arbejdet bliver en naturlig ting.

Du er en fleksibel, åben og udadvendt person, der er god til at kommunikere på alle niveauer.

Du har gode analytiske og tekniske evner, er løsningsorienteret og går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. Du er praktikeren, er proaktiv, omhyggelig og har sans for detaljen.

Du er god til at skære igennem, naturligvis i henhold til de kvalitetsstandarder, som du - i samarbejde med ledelsen - har opstillet.

Erhvervserfaring:
Du har flere års erfaring fra en lignende stilling, gerne i en produktionsvirksomhed, hvor du har været tilknyttet en kvalitetsafdeling.

Du har arbejdet med kvalitetsledelse af udviklings- og produktionsprocesser samt vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer.

Du har indgående kendskab til - og en solid erfaring i arbejdet med ISO 9001 standarden, og har du kendskab til M.E.D., COLREG72 og ATEX/IEC, er det en stor fordel.

Uddannelser:
Det er klart en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for elektronik.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og du er rutineret bruger af Ms Office Pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
Lopolight er en danskejet virksomhed, som designer og fremstiller LED navigationslys, kontrol- og overvågningssystemer og andre funktionelle lys til brug på Yachts, Super Yachts, flådefartøjer, arbejdsbåde og andre kommercielle fartøjer.

Virksomhedens vision er at øge sikkerheden ombord på verdens skibe og minimere kollisionsrisikoen, ved at tilbyde markedets bedste og sikreste navigationslys. For at virkeliggøre denne vision har Lopolight samlet det bedste team af medarbejdere, som består af 25 dedikerede personer, der alle bidrager med noget unikt til den ambitiøse vækstplan, som er ved at blive effektueret.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Arbejdssted:
Humlebæk

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

QUALITY COORDINATOR / PTA ENGINEER/165124

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.