REGNSKABSANSVARLIG

Til central rolle i den daglige drift af økonomifunktionen

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af økonomiafdelingen og får en alsidig rolle med opgaver inden for økonomi og regnskab. Der er tale om en stilling med gode muligheder for både ansvar og faglig udvikling.

I det daglige refererer du til regnskabschefen og bliver en del af et mindre team bestående af tre kollegaer inden for regnskab samt en kollega i salgsadministrationen. Afdelingen arbejder tæt sammen i hverdagen, og samarbejdet er præget af en hjælpsom og uformel tone, hvor man hjælper hinanden på tværs af opgaver.

En væsentlig del af arbejdet vil være inden for kreditorbogholderi, herunder håndtering af leverandørfakturaer. Derudover vil du arbejde med finans- og momsafstemninger, behandling af medarbejderudlæg samt oprettelse og administration af servicekontrakter.

Virksomheden har for nylig implementeret et nyt ERP-system (IFS), og du vil derfor få mulighed for at arbejde aktivt med systemet og bidrage til at optimere arbejdsgange og processer i økonomifunktionen.

I takt med at du bliver fortrolig med opgaverne, vil du også blive involveret i andre områder som vedligeholdelse af anlægskartotek, transfer pricing samt forskellige former for rapportering, herunder ESG-relaterede opgaver.
Arbejdet indebærer desuden analyser og databehandling i Excel.

I afdelingen arbejdes der ud fra en fælles mailboks og med rotationsprincipper, så flere får indsigt i de forskellige opgaver i økonomifunktionen. Det giver en varieret hverdag og gør det muligt at understøtte hinanden på tværs af opgaver.

Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed, og det forventes derfor, at du tager ansvar for dine opgaver og bidrager til at skabe gode og effektive arbejdsgange i økonomifunktionen.

Du tilbydes:
Du tilbydes en spændende og alsidig stilling i en international virksomhed, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt økonomiteam og får en central rolle i den daglige drift af økonomifunktionen.

Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt for at præge og optimere de processer, du arbejder med i hverdagen.

Samtidig bliver du en del af en organisation med en uformel omgangstone og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger, hvor man hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du arbejder struktureret og selvstændigt med dine opgaver, og du tager naturligt ansvar for at få tingene fulgt til dørs. Du trives i en rolle, hvor du selv tager initiativ og ikke er bange for at række ud, hvis der er noget, der kan gøres smartere eller mere effektivt. Samtidig sætter du pris på at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Du er fortrolig med brugen af Excel og anvender det naturligt i dit daglige arbejde, f.eks. til at opstille formler, skabe overblik og arbejde med data. Har du erfaring med ERP-systemer, er det en fordel, og du motiveres af at dykke ned i systemer og bidrage til at optimere og effektivisere arbejdsgange.

Erhvervserfaring:
Du har opnået nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet bredt med bogholderi- og regnskabsopgaver. Det vigtigste er dog, at du har en solid regnskabsforståelse og trives med at arbejde struktureret med tal og data i hverdagen.

Uddannelser:
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi og regnskab.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale og en en habil bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
TOMRA Systems er en international teknologivirksomhed med hovedsæde i Norge og en global førerposition inden for sensorbaserede løsninger til ressourceoptimering og genanvendelse.

Virksomheden er blandt andet kendt for sine pant- og returautomater til flasker og dåser samt avancerede sorteringsløsninger til genanvendelses- og fødevareindustrien.

TOMRA blev grundlagt i 1972 og er i dag en børsnoteret koncern med flere tusinde medarbejdere verden over. Virksomheden arbejder målrettet med teknologi og innovation, der understøtter den cirkulære økonomi og bidrager til en mere bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer.

Du bliver en del af en international organisation med et stærkt fagligt miljø, hvor der er fokus på samarbejde, udvikling og løbende optimering af processer.

På kontoret i Ishøj er der i dag 19 medarbejdere, og på landsplan er der 64.

Profilpartners varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60 for en uforpligtende dialog.

Arbejdssted:
Ishøj

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.