OPERATIONS DIRECTOR
Stærk leder/people manager med gennemslagskraft og overblik, som sætter en tydelig retning og skaber følgeskab, samtidig med at du er jordnær og tilgængelig
Stillingsbeskrivelse:
Du refererer til den administrerende direktør, indgår i ledergruppen og får det overordnede ansvar for drift, flåde, materiel og værkstedsfunktion.
Du kommer til at stå i spidsen for en større operationel organisation med både funktionærer, chauffører, mekanikere, smede og øvrige medarbejdere fordelt på flere lokationer. City Container er en landsdækkende organisation hvorfor arbejdsdage i både Kolding og Odense må forventes.
Den daglige ledelse varetages i høj grad gennem ledere, og en væsentlig del af dit ansvar bliver at udvikle dine ledere og skabe en effektiv og velfungerende organisation.
Samtidig skal du selv kunne være hands-on. Du interesserer dig for den daglige drift, går ned i detaljen, når det er nødvendigt, og tager aktivt del i løsningen af operationelle problemstillinger. Du trives med kombinationen af at sætte retning og samtidig være tæt på forretningen.
En central del af jobbet bliver at professionalisere og optimere driften. Du skal skabe struktur, udvikle processer og sikre, at ressourcer og materiel anvendes effektivt. Du arbejder naturligt med tal og KPI'er og bruger data til at identificere forbedringsmuligheder og følge op på resultater.
Flåde, materiel og pladser bliver ligeledes en væsentlig del af dit ansvarsområde. Det omfatter blandt andet virksomhedens bilpakke, indkøb og vedligeholdelse af både flåde og andet materiel, herunder håndtering af skader samt overholdelse af relevant lovgivning såsom arbejdsdirektivet og køre-hviletids regler.
Du får en bred kontaktflade og kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andet salgsorganisationen. Det er vigtigt, at du ser forretningen som en helhed og forstår sammenhængen mellem kunder, salg, drift, økonomi og medarbejdere.
Du tilbydes:
En central lederstilling med stor indflydelse på den fortsatte udvikling af City Container.
Du bliver en del af ledergruppen og får mulighed for at sætte et tydeligt præg på både den daglige drift og den fortsatte professionalisering af organisationen, processerne og systemerne.
Løn:
Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der modsvarer stillingens ansvar og dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Du er en stærk og erfaren leder med gennemslagskraft og overblik, som tager ansvar for udfordringer og følger problemerne til dørs. Du sætter retning og skaber følgeskab, men er samtidig jordnær og tilgængelig.
Du er analytisk og struktureret, men ikke teoretisk i din tilgang. Du er handlingsorienteret og trives med at få ting til at ske. Derfor har du det også godt med at bevæge dig fra et møde i ledergruppen til en konkret problemstilling i driften eller på værkstedet.
Du er nysgerrig på, hvordan tingene kan gøres bedre, og du udfordrer eksisterende arbejdsgange på en konstruktiv måde. Samtidig har du respekt for den store erfaring og faglige viden, der allerede findes i organisationen.
Du er robust, handlekraftig og beslutningsdygtig og kommunikerer naturligt med mennesker på alle niveauer.
Erhvervserfaring:
Du kommer fra en operationel lederstilling og har erfaring med at lede en større og gerne geografisk spredt driftsorganisation.
Din baggrund kan f.eks. være inden for transport, logistik, distribution, supply chain, service eller industri. Det afgørende er, at du har erfaring med kompleks operationel drift samt med at skabe struktur, effektivisere processer og udvikle en organisation.
Du har solid ledelseserfaring og er vant til både at lede gennem andre og selv være tæt på driften. Du arbejder analytisk med økonomi, performance og KPI’er og kan omsætte data til konkrete handlinger.
Uddannelser:
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, men vi er åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Din erfaring og de resultater, du tidligere har skabt, vægter højt.
Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt, og er en erfaren IT-bruger. Da vi registrerer alt i vores IT-systemer, forventer vi, at du er fortrolig med IT og arbejder sikkert og effektivt i forskellige systemer.
Virksomhedsbeskrivelse:
City Container A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering og transport. Med over 35 års erfaring leverer virksomheden smarte og miljøvenlige løsninger til både, industrien og byggebranchen.
City Container A/S er i fortsat udvikling, og organisationen professionaliseres og skaleres løbende.
Teamet på 150 dedikerede medarbejdere og virksomhedens moderne vognpark på 90 biler sikrer, at City Container altid sætter kunden i centrum og leverer den bedste service.
Virksomheden er kendt for sit høje serviceniveau og bestræber sig på at yde den bedste og mest professionelle hjælp og rådgivning.
City Container A/S er en del af Reconor Group A/S, som er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Gruppen er en moderne udbyder af logistik- og ressourceløsninger med det formål at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer. Virksomheden arbejder desuden på at mindske brugen af naturressourcer ved at anvende principperne for cirkulær økonomi, som understøtter FN’s verdensmål.
Reconor Group er ejet af Basalt Infrastructure Partners, har over 700 ansatte og en årlig omsætning på ca. 1,5 mia. DKK.
Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med Profilpartners. Du bedes derfor sende din ansøgning og dit CV via Profilpartners' hjemmeside.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Farum
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Researcher/Rekrutteringskonsulent/1589
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.
