KEY ACCOUNT MANAGER

Til salg af innovative bookingsystemer til møder

Stillingsbeskrivelse:
Du refererer i det daglige til salgsdirektøren/CEO i denne meget udadvendte stilling, hvor du får ansvaret for salget af bookingsystemer til MS Outlook og mobile enheder.

Virksomheden er kendt for sine meget innovative løsninger, som sælges både direkte til virksomhederne samt gennem partnere i ind- og udland.

Du kommer overvejende til at tage dig af eksisterende kunder og skal primært varetage salg til nye kunder på det danske marked, i Norden og Europa. Salg til USA, UAE og andre lande/områder kan dog forekomme. Du skal derfor være indstillet på at besøge virksomheder beliggende i forskellige lande, dog primært Europa, og må forvente rejseaktivitet fordelt på ture af kortere varighed (1-2 dage) ca. 30-40 dage om året.

På baggrund af de mange leads, som løbende kommer ind, vil du stå for hele salgsprocessen, lige fra den indledende kontakt med kunden, til behovsafdækning, præsentation af løsningsforslag, udarbejdelse af tilbud og den afsluttende kontraktforhandling.

Du planlægger selv din tid med hovedfokus på videreudvikling af eksisterende kunder samt salg til nye potentielle kunder. I den forbindelse skal du også være indstillet på at holde præsentationsmøder med op til 10 personer, hvor det er dig, der tager teten og bærer salget igennem.

Har kunden behov for at drøfte meget store eller mere komplicerede løsninger med dig, har du god mulighed for at få support fra konsulenter eller salgsdirektøren, der gerne tager med ud til kundemøderne.

I det daglige har du god mulighed for at få support af dine kollegaer i internt salg og en salgskoordinator vil hjælpe med tilbud, kontrakter og andet praktisk.

Virksomheden har allerede fat i mange af de store kunder, men det forventes alligevel, at du løbende udvider kundeplatformen ved hyppige kontakter til nye potentielle kundeemner.

Du tilbydes:
Et spændende job i dejlige omgivelser på kontoret på Islands Brygge i København, hvor du kommer til at arbejde med nogle af markedets førende og bedste løsninger indenfor bookingsystemer. Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af udfordringer og afvekslende opgaver fra virksomhedens danske og internationale kunder.

Løn:
Du får en god fast løn kombineret med en attraktiv bonusordning og pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en initiativrig, arbejdsom og selvstændigt arbejdende person, der er resultat- og målsøgende.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring med salg fra tidligere stillinger, hvor du har solgt IT-løsninger eller andre tekniske løsninger. Du har formået at nå dine mål og skabe gode resultater, hvilket du kan dokumentere.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det forventes, at du har deltaget i diverse salgsrelaterede kurser.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk i både skrift og tale og har stor erfaring med at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Fischer & Kerrn er en dynamisk IT-virksomhed, der udvikler og markedsfører innovative bookingsystemer til møder.

Missionen er at skabe bedre arbejdspladser for virksomhedens kunder, ved at levere innovative og brugervenlige bookingsystemer til møder, ressourcer, gæster og display skærme. Virksomhedens booking system til Microsoft Outlook og mobile enheder ændrer måden hvorpå organisationer planlægger møder og booker mødelokaler, mødeforplejning, gæster og arbejdspladser.

Fischer & Kerrn er grundlagt i 1999 af Jesper Fischer og Henrik Kerrn og virksomheden har arbejdet med udvikling og salg af bookingsystemer siden 2003. I dag har virksomheden mere end 500 tilfredse kunder, der bruger Concierge Booking Software.

Med kontorer i København, London og New York og med det store netværk af partnere, sikres virksomhedens tilstedeværelse over hele verden. Som en central del af den overordnede strategi, sørger man for at opretholde en høj standard i forhold til miljøet.

Der er i dag ca. 20 medarbejdere tilknyttet virksomheden, som har hovedkontor i København. Du kan evt. læse mere om Fischer & Kerrn her: http://www.fischerkerrn.com

Arbejdssted:
København/Danmark

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Key Account Manager/155820

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.