PRODUKTCHEF

Du er en entreprenant, fleksibel og analytisk person med gode kompetencer indenfor projektledelse

Stillingsbeskrivelse:
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for kroniske ødem-patienter, så er din drømmestilling lige her. Du får som produktchef en unik mulighed for at være med på denne spændende rejse helt fra start og du vil komme til at stå i spidsen for et revolutionerende produkt til evidensbaseret kompression.

Løsningen kaldes CIMON. CI-RCUMFERENCE (omkreds) og MON-ITOR (overvåge) og er helt unik indenfor sit felt. CIMON er stort set færdigudviklet og skal nu lanceres på først det danske marked og derefter internationalt. De nationale og internationale patentrettigheder på sensoren og på selve metoden er i hus, og de sidste detaljer i udviklingen af prototypen er i den afsluttende fase.

CIMON har været gennem et testforløb på Viden Center for Lymfødem og Sår, Bispebjerg Hospital, med lovende resultater og, der er aktuelt gang i to testforløb på hhv. Herlev Hospital med lymfødempatienter og Gladsaxe Kommunes hjemmesygepleje på borgere med venøst betinget ødem.

Det vil være en helt unik mulighed for at være med i hele processen, fra udviklingsingeniørerne laver de sidste til rettelser for en optimering af løsningen, til produktet lanceres nationalt og internationalt.

Du får mange forskellige kasketter på og kommer derfor til:

- At erhverve dig en dyb viden omkring CIMON. Du får naturligvis en grundig introduktion, men I løbet af kort tid forventes du at være en af de mest vidende omkring løsningen.

- At drive de igangsatte test-projekter videre og få indsamlet og videreformidlet alt relevant data for videre bearbejdning og publicering.

- At sikre at samarbejdet mellem de interne og eksterne udviklingsingeniører og dataanalytikere forløber optimalt.

- At lanceringen af CIMON bliver en succes ved bl.a. at udforme en go-to-market-plan, som implementeres i tæt samarbejde med virksomhedens marketingansvarlige.

- At være medvirkende til at få systemet ind i hjemmesygeplejen i kommunerne og på sygehusene.

- At repræsentere CIMON på messer og konferencer. Først nationalt og på sigt også internationalt.

- Du får en meget bred kontaktflade både internt i vores egen organisation og eksternt til diverse samarbejdspartnere og interessenter

Du tilbydes:
Du får en helt unik mulighed for at få denne revolutionerende nytænkning indenfor sit område, gjort til en kæmpe succes.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.

Egenskaber:
Du er en dynamisk entreprenør med et højt energi niveau, der er i stand til at have mange bolde i luften på en gang.
Du er målrettet og udadvendt med en god gennemslagskraft samt gode samarbejdsevner.
Du engagerer dig i de ting, du beskæftiger dig med og har gode kommunikationsevner både i skrift og tale.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for medicinsk udstyr.

Uddannelser:
Du har en merkantil, medicoteknisk eller sundhedsfaglig uddannelsesmæssig baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Icompression er en virksomhed under Specialbandager.dk A/S. Vi har udviklet en helt ny sensor CIMON, til at evidensbasere kompressionsbehandling.

Arbejdet med CIMON startede op i 2014 efter en idé af sygeplejerske og direktør i Specialbandager.dk, Jens Ettrup samt læge Henrik Harboe. Jens Ettrup har over 30 års erfaring med kompression og ødemer, og han har kontinuerligt oplevet et behov for at vide, hvad der sker under en bandagering af et kronisk ødem. En nysgerrighed og viden på området, der nu har ført til denne helt unikke løsning, der kan måle omkredsen af et ødem under en kompressionsbandage.

En intelligent omfangsmåler, der kan sende data 24/7, og muliggør en mere intelligent overvågning og effektivisering af behandlingen af kronisk ødem under et bandageringsforløb.

Du kan læse mere om virksomheden og produktet her: https://icompression.dk/

Arbejdssted:
Bagsværd

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktchef/150720

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.